Mountainbike-ferie i paradis

Forestil dig det mest fantastiske bjerglandskab. Solbeskinnet, selvfølgelig. En skyfri, lyseblå himmel. Ikke en vind rører sig. Det eneste du hører, er lystige fuglefløjt. I horisonten rejser sig en blændende, sneklædt bjergkæde. Klippeformationerne er intet mindre end imponerende. Nedenfor bjergene, breder der sig de grønneste marker du kan forestille dig – i bølgede bakker, så langt øjet rækker. I bakkerne kan du skimte adskillige små vandfald, der ender i smukke, snoede vandløb. I bakkerne går hundredvis af får rundt og hygger sig. De lader ikke til at have noget de skal nå i dag. Ligeså med køerne og hestene på markerne. Dådyrene i baggrunden render og leger. Fuglene der svæver stille henover landskabet er fascinerende og farvestrålende – og faktisk også i formidabelt forårshumør, på trods af at det stadig er vinter. I forgrunden en grusvej, der fladt strækker sig kilometer efter kilometer. Et par kaniner spæner henover vejen. Alt ånder fred og idyl.

Pludselig brydes stilheden. Der er nogen på vej. Stille og roligt forstærkes den sagte lyd af cykeldæk, der forcerer den støvede grusvej. Nu høres også et par unge mandestemmer. Den ene griner af den andens vittigheder. Lyden tager til. Og så ser du dem pludselig, langt ude i horisonten. Det er ganske rigtigt to unge mænd på deres mountainbikes. Med cykeltaskerne fyldt til randen. Iført korte bukser og t-shirts. Med sveden let dryppende fra deres solbrændte ansigter. Latteren og snakken hører op. De kigger henrykte udover markerne. De er tydeligvis også imponerede af det smukke, betagende landskab, som det er umuligt at blive træt af at beskue…
Bjarke & Bjarke har været på cykelferie i ødemarken, og hvor har det dog været en fantastisk oplevelse…

Otago Central Rail Trail
I regionen Central Otago gik engang en jernbanestrækning på over 150 kilometer. Jernbanen blev nedlagt i 1990, da udviklingen af infrastrukturen gjorde, at ingen længere anvendte jernbanen. Så nu har man fjernet skinnerne og gjort strækningen tilgængelig for alle, der har lyst til enten at vandre, ride eller cykle i den fri og uforstyrrede natur. De fleste vælger at cykle på mountainbike. Man kan selvfølgelig selv vælge, hvor meget af strækningen man ønsker at forcere. De hårdføre tager selvfølgelig hele turen. Hvert år benytter omkring 90.000 mennesker sig af denne mulighed; langt de fleste om sommeren. Således mødte vi kun 4 andre cyklister, da vi i den forgangne uge begav os ud på en 5-dages cykelferie, for at cykle tur-retur på ”The Rail Trail”, som de lokale kalder den.

Mudder og mountainbikes
Vi lejede et par mountainbikes og cykeltasker og bookede billig overnatning forskellige steder på ruten, og så gik det ellers over stok og sten. Eller… ja, så absolut flest sten… og så en hel del grus og mudder. Kilometerne klares ikke helt så hurtigt som på landevej. Og de mange bump sætter sine tydelige spor, i form af ømme balder og trætte overarme, der forsøger at holde cyklen lige.

Hver aften var det en sand fornøjelse at ankomme til de overraskende luksuriøse hoteller, moteller og hytter som vi skulle overnatte i. Priserne var bestemt til at overkomme. Vi var som regel de eneste gæster (grundet årstiden), så vi blev stort set alle steder opgraderet til de bedste faciliteter, stederne kunne byde på – uden at betale ekstra. Det føltes til tider lidt akavet at indtage et lækkert hotelværelse iført mudrede træningsbukser og gennemsvedte t-shirts… men jo, vi kunne sagtens affinde os med forholdene. Når man er vant til noget nær frostgrader indendørs hjemme i Dunedin, var det en udsøgt fornøjelse at vågne op om morgenen uden frosne tæer og dryppende næser.

Vi nød det hele til fulde og er på ingen måde misundelige på mange af vores medstuderende, der har tilbragt deres vinterferie på en sandstrand i Australien. Vi har været 5 dage i vores helt eget paradis – langt fra byliv, lektier, computere og alskens andre artefakter – og hvor har det dog bare været fantastisk livsbekræftende.

Oplevelsen kan - som så mange andre - slet ikke tages med hjem på billeder. Men jeg har da taget et par stykker, og dem kan du se i billedalbummet.

Studie, skøjteløb og store søløver...

Det er jo godt nok ved at være et stykke tid siden jeg har skrevet her på bloggen... skyldes nok mest at studiet nu faktisk er kommet rigtig godt igang, og at vi dermed også er begyndt at lave en hel del... og dermed har der altså heller ikke været tid til så store udskejelser som vandre- og skiture. Og dog; der sker da lidt indimellem... her er en lille opdatering.

Studiet som sådan
Der er som bekendt ingen eksamener, men til gengæld nok at lave i løbet af året. Allerede den 7. oktober skal sidste opgave være afleveret i alle tre fag, og derefter står den så på sommerferie i hele fire måneder!
I et af mine marketingfag har jeg netop fået topkarakter (A) for den studenterpræsentation (en såkaldt "performance") jeg holdt i sidste uge. Den tæller 50% af den samlede karakter, så der er vi da allerede godt på vej til at bestå. Derudover er der ikke ret meget at læse i de respektive fag, men derimod en hulens masse skriftlige opgaver. Det har taget lidt tid at vænne sig til at formulere sig på akademisk engelsk, men synes nu at det går udemærket indtil videre.

Fritidsaktiviteter
Når jeg ikke er til undervisning, går en hel del af tiden med at lave lektier (og tjekke mails og sådan noget) på universitetets fantastiske bibliotek, der heldigvis er åbent kl. 9-23 hver eneste dag - også søndag. Huset derhjemme er som oftest fyldt med diverse gæster, og temperaturen i mit soveværelse er normalt omkring 5-6 grader, så her er der ikke de store muligheder for lektielæsning. Men min læsemakker, Bjarke, og jeg hygger os ganske glimrende på biblioteket, der heldigvis også har en café, som laver fantastisk kaffe.
Når lektierne er klaret, er der heldigvis masser af andre ting at tage sig til. Bjarke og jeg tager gerne en ugentlig badmintonkamp i unversitetets eget idrætscenter og ligeledes en svømmetur i den nærliggende svømmehal, der heldigvis også er udstyret med et lækkert spa-bad, som vi flittigt benytter efter 80 baner brystsvømning.

En ny Tiger Woods?
For nylig har jeg så for første gang prøvet at spille golf! På en rigtig bane, hele 18 huller...! Ifølge mine mere rutinerede medspillere, Piet og Bjarke, gik det ganske glimrende... men selvom der indimellem var et par flotte slag, må jeg nok erkende, at jeg ikke kommer til at spille lige op med Tiger Woods lige med det samme.
Derudover har vi været til diskoaften i skøjtehallen sammen med ca. 50 andre udvekslingsstuderende fra universitetet - det var virkelig en hyggelig aften!

Søløver i baghaven
Til daglig lægger man ikke så meget mærke til det, men vi bor jo faktisk næsten lige ud til vandet. Bare fem kilometer fra centrum ligger en fantastisk smuk halvø, "The Peninsula", der har et fascinerende dyreliv. I dag var Bjarke og jeg et smut derude, og ved stranden "Sandfly Bay" så vi intet mindre end 20 kæmpe søløver, der lå langs stranden og nød det dejlige solskin. Vi tog nogle fede billeder - skal nok lægge dem online snarest. Udover søløverne, hilste vi også på albatrosser, pingviner og mange andre fugle. Ja, og så besøgte vi New Zealands eneste slot...!

Drengerøvene på cykelferie!
I den kommende uge har vi vinterferie, og det skal selvfølgelig udnyttes. De fleste turistområder er dækket af sne, og der er desuden lavinefare de fleste steder, så Bjarke og jeg smutter af sted på 5 dages cykelferie på den centrale del af Sydøen, hvor der hverken er regn eller sne. Vi cykler tur/retur på en 150 km lang rute, langs en nedlagt jernbanestrækning, og overnatter så på forskellige backpacker-steder på vejen. Vi glæder os vildt meget! Væk fra det hele - ud i vildmarken på nogle store mountainbikes og bruge noget energi! Glæder mig til at berette fra turen...

Ja, det var vist det... jo, forresten - jeg er blevet udnævnt til en form for landstræner for håndboldholdet, der skal deltage i en stor turnering i Ny Kaledonien i starten af november...
Så ja, der sker alligevel lidt hernede...

De bedste hilsner,
Bjarke