Forestil dig det mest fantastiske bjerglandskab. Solbeskinnet, selvfølgelig. En skyfri, lyseblå himmel. Ikke en vind rører sig. Det eneste du hører, er lystige fuglefløjt. I horisonten rejser sig en blændende, sneklædt bjergkæde. Klippeformationerne er intet mindre end imponerende. Nedenfor bjergene, breder der sig de grønneste marker du kan forestille dig – i bølgede bakker, så langt øjet rækker. I bakkerne kan du skimte adskillige små vandfald, der ender i smukke, snoede vandløb. I bakkerne går hundredvis af får rundt og hygger sig. De lader ikke til at have noget de skal nå i dag. Ligeså med køerne og hestene på markerne. Dådyrene i baggrunden render og leger. Fuglene der svæver stille henover landskabet er fascinerende og farvestrålende – og faktisk også i formidabelt forårshumør, på trods af at det stadig er vinter. I forgrunden en grusvej, der fladt strækker sig kilometer efter kilometer. Et par kaniner spæner henover vejen. Alt ånder fred og idyl.
Pludselig brydes stilheden. Der er nogen på vej. Stille og roligt forstærkes den sagte lyd af cykeldæk, der forcerer den støvede grusvej. Nu høres også et par unge mandestemmer. Den ene griner af den andens vittigheder. Lyden tager til. Og så ser du dem pludselig, langt ude i horisonten. Det er ganske rigtigt to unge mænd på deres mountainbikes. Med cykeltaskerne fyldt til randen. Iført korte bukser og t-shirts. Med sveden let dryppende fra deres solbrændte ansigter. Latteren og snakken hører op. De kigger henrykte udover markerne. De er tydeligvis også imponerede af det smukke, betagende landskab, som det er umuligt at blive træt af at beskue…
Bjarke & Bjarke har været på cykelferie i ødemarken, og hvor har det dog været en fantastisk oplevelse…
Otago Central Rail Trail
I regionen Central Otago gik engang en jernbanestrækning på over 150 kilometer. Jernbanen blev nedlagt i 1990, da udviklingen af infrastrukturen gjorde, at ingen længere anvendte jernbanen. Så nu har man fjernet skinnerne og gjort strækningen tilgængelig for alle, der har lyst til enten at vandre, ride eller cykle i den fri og uforstyrrede natur. De fleste vælger at cykle på mountainbike. Man kan selvfølgelig selv vælge, hvor meget af strækningen man ønsker at forcere. De hårdføre tager selvfølgelig hele turen. Hvert år benytter omkring 90.000 mennesker sig af denne mulighed; langt de fleste om sommeren. Således mødte vi kun 4 andre cyklister, da vi i den forgangne uge begav os ud på en 5-dages cykelferie, for at cykle tur-retur på ”The Rail Trail”, som de lokale kalder den.
Mudder og mountainbikes
Vi lejede et par mountainbikes og cykeltasker og bookede billig overnatning forskellige steder på ruten, og så gik det ellers over stok og sten. Eller… ja, så absolut flest sten… og så en hel del grus og mudder. Kilometerne klares ikke helt så hurtigt som på landevej. Og de mange bump sætter sine tydelige spor, i form af ømme balder og trætte overarme, der forsøger at holde cyklen lige.
Hver aften var det en sand fornøjelse at ankomme til de overraskende luksuriøse hoteller, moteller og hytter som vi skulle overnatte i. Priserne var bestemt til at overkomme. Vi var som regel de eneste gæster (grundet årstiden), så vi blev stort set alle steder opgraderet til de bedste faciliteter, stederne kunne byde på – uden at betale ekstra. Det føltes til tider lidt akavet at indtage et lækkert hotelværelse iført mudrede træningsbukser og gennemsvedte t-shirts… men jo, vi kunne sagtens affinde os med forholdene. Når man er vant til noget nær frostgrader indendørs hjemme i Dunedin, var det en udsøgt fornøjelse at vågne op om morgenen uden frosne tæer og dryppende næser.
Vi nød det hele til fulde og er på ingen måde misundelige på mange af vores medstuderende, der har tilbragt deres vinterferie på en sandstrand i Australien. Vi har været 5 dage i vores helt eget paradis – langt fra byliv, lektier, computere og alskens andre artefakter – og hvor har det dog bare været fantastisk livsbekræftende.
Oplevelsen kan - som så mange andre - slet ikke tages med hjem på billeder. Men jeg har da taget et par stykker, og dem kan du se i billedalbummet.
Velkommen! Her kan du læse beretninger fra mine oplevelser med gymnasterne på DGI's Verdenshold, der turnerede verden rundt i 2012-2013. Desuden finder du beretninger fra specialerejsen til USA, fra mit arbejde på Danmarks ambassade i Beijing og backpacking i Japan i 2010, samt fra mit udvekslingsophold i New Zealand og min rundrejse i Australien i 2008. God fornøjelse.
