Så har jeg opholdt mig i Dunedin et par dage og er virkelig godt tilfreds – bortset fra det faktum at jeg først kan flytte ind i mit hus på lørdag. Så indtil da lever jeg sådan lidt rundt omkring. Har boet hos amerikanerne indtil i dag, men de er lige fløjet hjemad for et par timer siden. Så nu ”bor” jeg i min nyerhvervede Mazda 626, men har dog fået arrangeret, at jeg kan overnatte de næste par dage hos amerikanernes nabo, der har en seng ledig.
Nostalgi for alle pengene
Er jo som bekendt startet i skole, på et introduktionskursus til akademisk engelsk. I praksis er det mest bare sådan lidt hygge og snak om nogle basale regler og råd til at arbejde akademisk, og så nogle rundvisninger på universitetet. Der er dog intet nyt under solen, når man er vant til at studere ved et dansk universitet. Vi har fx lært at lave et resume af en tekst og er blevet undervist i, at man ikke må skrive af eller plagiere andres teorier eller tekster uden at bruge kildehenvisninger. Surprise, surprise? Det er en smule komisk, men i mange andre lande er det åbenbart ikke særlig logisk, hvordan reglerne er for udformning af akademiske tekster. Det mest underholdende indslag var da vi skulle lave en lytteøvelse og skrive et referat. På trods af at lokalet var forsynet med diverse nymodens tekniske faciliteter, så hev underviseren simpelthen en kassebåndoptager op af posen og satte et kassettebånd i, med en 20 år gammel optagelse. Utrolig nostalgisk – pludselig var det som om man var tilbage i 2. klasse i folkeskolen. Et smukt øjeblik. Og så kan andre sige hvad de vil, men teknikken virkede upåklageligt, i modsætning til diverse forelæsninger på Aarhus Universitet, hvor det kan tage professoren flere timer at komme igang, fordi det tekniske driller.
Stakkels japaner...
Holdet består af 6 studerende, hvor undertegnede er eneste hane i kurven. Derudover er der 2 argentinske piger, der valgte kun at dukke op den første dag, en fransk pige, der har en yderst markant, men vældig charmerende accent, en østrigsk pige, der bare er super cool, humoristisk og min nye bedste ven, og så har vi såmænd en stakkels japansk pige, der kun fatter en brøkdel af hvad der foregår, selvom hun ivrigt smiler og siger ”yes... yes... yes...” hver gang hun bliver spurgt om noget. Hvordan hun skal klare sig her, kan jeg ikke rigtig give et fornuftigt bud på. Men vi må jo prøve at hjælpe hende så godt vi nu kan.
Fabelagtige quiz-aftener
Alt i alt er jeg ganske fortrøstningsfuld og virkelig glad for at være her. Byen virker bare vildt hyggelig, og der er rigeligt med beværtninger, hvor man kan få sig en velfortjent fadøl (ja, eller to... eller tre). Glæder mig dog MEGET til jeg kan få lov til at flytte ind i min nye University Flat (til orientering, så bruges ordet ”flat” konsekvent som en betegnelse for et bofællesskab).
OBS! Var forresten til quiz-aften på en irsk pub igår aftes sammen med franske Chloe og østrigske Marion. Vildt hyggeligt! Og de gentager heldigvis denne event hver eneste mandag aften...
Temperaturen er i minus, men humøret er i den grad i top her i New Zealand.
Mange hilsner,
Bjarke
Velkommen! Her kan du læse beretninger fra mine oplevelser med gymnasterne på DGI's Verdenshold, der turnerede verden rundt i 2012-2013. Desuden finder du beretninger fra specialerejsen til USA, fra mit arbejde på Danmarks ambassade i Beijing og backpacking i Japan i 2010, samt fra mit udvekslingsophold i New Zealand og min rundrejse i Australien i 2008. God fornøjelse.
tirsdag den 24. juni 2008
søndag den 22. juni 2008
Bjarke & Bunky...
Er netop blevet den lykkelige indehaver af en bil, som jeg har købt af Lindsay og hendes amerikanske samboer... de skulle af med den inden de rejste, og jeg er blevet kraftigt anbefalet at købe en bil, for sådan en kan man ikke undvære hernede. Så jeg har lagt 3.200,- kr. for en blå Mazda 626 med automatgear, der går under navnet "Bunky"...
Statusrapport efter en uge Down Under!
Halløj derhjemme!
Ja, nu kan jeg skrive med æ, ø og å - og jeg løber ikke tør for internet lige pludselig. Er ankommet til Dunedin - byen hvor jeg skal studere det kommende semester. Sidder i et hus hos 4 søde, hurtigtsnakkende amerikanske piger, der netop har afsluttet deres ophold ved universitetet og flyver hjem til USA om et par dage.
Hvad sker der forresten med EM i fodbold? Hvorfor taber Holland til Rusland kl. 8.30 om morgenen?
Status efter den første uge
Som nævnt i mine mere eller mindre flyvske og korte blogindlæg den seneste uge, så er jeg landet trygt og sikkert i New Zealand, og som det sikkert også er fremgået, så har jeg ikke bare siddet og kigget ud i luften. Et heldigt sammentræf kombineret med min store rejselyst har gjort, at min første uge Down Under har budt på et væld af oplevelser.
Sammen med de to amerikanere Jens og Lindsay har jeg rejst Nordøen på New Zealand tynd - her er et udpluk af vores oplevelser. Du kan selvfølgelig se en masse billeder i mit fotoalbum.
Jeg ankom lettere jetlag'et til Auckland søndag d. 15. juni, og efter 12 timers søvn, stødte jeg ind i Jens og Lindsay - to unge amerikanere, der skulle overnatte på samme sovesal som jeg, på et backpacker-hostel i Auckland. De havde netop afsluttet deres udvekslingsophold på University of Otago - samme universitet, som jeg skal til at studere ved - og de havde lige en uges tid at tilbringe på Nordøen, inden de skulle tilbage til Dunedin og hente resten af deres ting søndag d. 22. juni - nøjagtig samme dag som jeg skulle være i Dunedin, for at starte introduktionskursus. De havde netop lejet en campervan (se billederne) i en uges tid, og når der nu var plads til en mere, hvorfor så ikke tage med?
Road Trip blandt hobbitter, svovlsøer og gigantiske plastbolde
Veludhvilet tog jeg af sted på eventyr med to amerikanske udvekslingsstuderende, der også var friske på nogle forskelligartede oplevelser. Første stop på vores tur var i "Hobbiton", hvor man stadig kan se de boliger, som Frodo og de andre hobbitter i Ringenes Herre boede i. Derefter gik turen mod Rotorua - et område med massevis af varme, mineralske kilder. Det siges at det svovlholdige vand (der lugter knap så eksotisk) har helbredende effekt... vi prøvede lykken i nogle bassiner, hvor temperaturen nåede op på 42 grader - herligt.
Det måtte jo helst ikke blive alt for stillesiddende, så næste dag stod på "Zorbing" - et helt unikt og ganske forunderligt koncept. Omringet af utallige, adrenalinhungrende unge mennesker, hopper man ganske frivilligt ind i en plastbold, der har en diameter på 3-4 meter. Tag gerne et par venner med ind i bolden, for at øge spændingen. Tilsæt så rigelige mængder varmt vand for at opnå den bedste effekt, og så er vi ellers klar. Fra toppen af en bakke skubbes bolden af sted, så er det ellers bare om at holde på hat og briller. Og når hele balladen så er overstået, er man selvfølgelig så kåd, at man gentager turen et par gange mere!
I Frodos fodspor
Når maven så er stimuleret, er det benenes tur - og hvad er bedre end en trekkingtur i bjergene? I onsdags tog vi på den smukkeste tur i Tongariro National Park - ganske gratis og helt på egen hånd. Indrømmet, Afrika bød på mange spektakulære naturoplevelser, men det slår altså ikke det her. Alle, der bare har været en smule fascineret af landskaberne i "Ringenes Herre", ville - som jeg - føle sig som Frodo, der for alt i verden måtte nå frem til toppen af Dommedagsbjerget. Og selvom man har anskaffet sig nok så fantastisk et kamera, så kan sådan en oplevelse ikke tages med hjem. Billederne i albummet kan forhåbentlig give bare et lille indtryk af, hvor fantastisk et syn der møder én på toppen af bjerget... man glemmer lynhurtigt hvor tunge benene egentlig er og hvor tørstig man har været de foregående timer.
Højt af flyve, dybt at falde
Efter at have været flere tusinde meter oppe i højderne, er det vel sundt nok at komme ned på jorden igen. Og måske endnu sundere at komme under Jorden? I hvert fald tog Lindsay og jeg på "Black Water Rafting" dagen efter. En 3 timers tur i nogle kæmpe grotter, langt under Jordens overflade. Iført våddragt, sikkerhedshjelm og masser af vovemod, byder turen på store, underjordiske vandfald, som man glædeligt springer ud i, fordi man føler sig fantastisk sikker med sin forvoksede badering... eneste lyskilde er de pandelamper, som hver person i gruppen er udstyret med. Og dog. Inde i disse grotter bor de meget fascinerende "glowworms" - på dansk oversat til "sankthansorme". Som stjernerne på en nattehimmel, sidder disse bittesmå, lysegrønne maddiker i loftet i grotterne og prøver at fange insekter. Et fascinerende syn, men ikke halvt så fascinerende som selve disse gigantiske, underjordiske grotter.
Sol og sommer om vinteren
De mange forskellige klimazoner i New Zealand gør, at vejrforholdene kan være markant forskellige indenfor blot få hundrede kilometers afstand. Således er der (næsten) altid godt vejr i Bay of Islands, hvor smuttede forbi i fredags, inden turen gik sydpå mod det kolde Dunedin. En vis dansk knægt havde en stor trang til at få rørt armene, og hvad er så bedre end en hel dag i havkajak på det smaragdgrønne Stillehav, blandt massevis af små, ubeboede øer i herligt solskin? Efter at have tonset rundt alene i 2-3 timer, samlede jeg amerikanerne op på campingpladsen, og sammen sejlede vi ind til byen og fik en lækker og velfortjent frokost. På vores sidste aften sammen tog vi på fin restaurant med havudsigt, hvor den dyreste og lækreste hovedret kostede den nette sum af 110 kr., så det var da til at overkomme. Næste morgen gik turen så tilbage til Auckland, hvor Lindsay og jeg sagde farvel til Jens, der fløj tilbage til USA, mens vi fløj til Christchurch på Sydøen, hvorfra vi i dag har taget en bus til Dunedin. Vores overnatning i Christchurch faldt sammen med en landskamp i rugby mellem New Zealand og England, så der var fest natten lang på det backpacker-sted vi overnattede. Og selvom man er så fornuftig at gå i seng kl. 22.30, er det ikke nødvendigvis lig med rigelige mængder søvn, når man deler sovesal med forholdsvis berusede, yderst virile, ivrigt snorkende englændere. Men hvad - man kan jo sove når man bliver gammel...
Og hvad så nu?
Ja, her jeg så - langt om længe ankommet til den by, der af alle verdens større byer, ligger længst væk fra Danmark. Dunedin har 110.000 indbyggere, hvoraf de 20.000 er studerende. Alle studerende, som jeg hidtil har været i kontakt med, er fulde af begejstring over det her sted, og de roser det til skyerne. "Oh, you're gonna LOVE it here!" - ja, det bliver spændende at opleve studielivet og kulturen hernede.
I morgen starter introduktionskurset for udvekslingsstuderende, så jeg kommer heldigvis ikke til at kede mig lige med det samme. Jeg vender frygteligt tilbage med spændende nyt, så snart jeg er kommet på plads i mit nye hus, hvor jeg skal bo sammen med Meredith fra USA, Russell fra Canada og Sarah fra New Zealand... glæder mig som et lille barn til at opleve endnu mere af dette fascinerende og fantastiske land, der allerede har budt på de mest storslåede oplevelser.
Pas godt på jer selv derhjemme...
Mange kærlige hilsner,
Bjarke
Ja, nu kan jeg skrive med æ, ø og å - og jeg løber ikke tør for internet lige pludselig. Er ankommet til Dunedin - byen hvor jeg skal studere det kommende semester. Sidder i et hus hos 4 søde, hurtigtsnakkende amerikanske piger, der netop har afsluttet deres ophold ved universitetet og flyver hjem til USA om et par dage.
Hvad sker der forresten med EM i fodbold? Hvorfor taber Holland til Rusland kl. 8.30 om morgenen?
Status efter den første uge
Som nævnt i mine mere eller mindre flyvske og korte blogindlæg den seneste uge, så er jeg landet trygt og sikkert i New Zealand, og som det sikkert også er fremgået, så har jeg ikke bare siddet og kigget ud i luften. Et heldigt sammentræf kombineret med min store rejselyst har gjort, at min første uge Down Under har budt på et væld af oplevelser.
Sammen med de to amerikanere Jens og Lindsay har jeg rejst Nordøen på New Zealand tynd - her er et udpluk af vores oplevelser. Du kan selvfølgelig se en masse billeder i mit fotoalbum.
Jeg ankom lettere jetlag'et til Auckland søndag d. 15. juni, og efter 12 timers søvn, stødte jeg ind i Jens og Lindsay - to unge amerikanere, der skulle overnatte på samme sovesal som jeg, på et backpacker-hostel i Auckland. De havde netop afsluttet deres udvekslingsophold på University of Otago - samme universitet, som jeg skal til at studere ved - og de havde lige en uges tid at tilbringe på Nordøen, inden de skulle tilbage til Dunedin og hente resten af deres ting søndag d. 22. juni - nøjagtig samme dag som jeg skulle være i Dunedin, for at starte introduktionskursus. De havde netop lejet en campervan (se billederne) i en uges tid, og når der nu var plads til en mere, hvorfor så ikke tage med?
Road Trip blandt hobbitter, svovlsøer og gigantiske plastbolde
Veludhvilet tog jeg af sted på eventyr med to amerikanske udvekslingsstuderende, der også var friske på nogle forskelligartede oplevelser. Første stop på vores tur var i "Hobbiton", hvor man stadig kan se de boliger, som Frodo og de andre hobbitter i Ringenes Herre boede i. Derefter gik turen mod Rotorua - et område med massevis af varme, mineralske kilder. Det siges at det svovlholdige vand (der lugter knap så eksotisk) har helbredende effekt... vi prøvede lykken i nogle bassiner, hvor temperaturen nåede op på 42 grader - herligt.
Det måtte jo helst ikke blive alt for stillesiddende, så næste dag stod på "Zorbing" - et helt unikt og ganske forunderligt koncept. Omringet af utallige, adrenalinhungrende unge mennesker, hopper man ganske frivilligt ind i en plastbold, der har en diameter på 3-4 meter. Tag gerne et par venner med ind i bolden, for at øge spændingen. Tilsæt så rigelige mængder varmt vand for at opnå den bedste effekt, og så er vi ellers klar. Fra toppen af en bakke skubbes bolden af sted, så er det ellers bare om at holde på hat og briller. Og når hele balladen så er overstået, er man selvfølgelig så kåd, at man gentager turen et par gange mere!
I Frodos fodspor
Når maven så er stimuleret, er det benenes tur - og hvad er bedre end en trekkingtur i bjergene? I onsdags tog vi på den smukkeste tur i Tongariro National Park - ganske gratis og helt på egen hånd. Indrømmet, Afrika bød på mange spektakulære naturoplevelser, men det slår altså ikke det her. Alle, der bare har været en smule fascineret af landskaberne i "Ringenes Herre", ville - som jeg - føle sig som Frodo, der for alt i verden måtte nå frem til toppen af Dommedagsbjerget. Og selvom man har anskaffet sig nok så fantastisk et kamera, så kan sådan en oplevelse ikke tages med hjem. Billederne i albummet kan forhåbentlig give bare et lille indtryk af, hvor fantastisk et syn der møder én på toppen af bjerget... man glemmer lynhurtigt hvor tunge benene egentlig er og hvor tørstig man har været de foregående timer.
Højt af flyve, dybt at falde
Efter at have været flere tusinde meter oppe i højderne, er det vel sundt nok at komme ned på jorden igen. Og måske endnu sundere at komme under Jorden? I hvert fald tog Lindsay og jeg på "Black Water Rafting" dagen efter. En 3 timers tur i nogle kæmpe grotter, langt under Jordens overflade. Iført våddragt, sikkerhedshjelm og masser af vovemod, byder turen på store, underjordiske vandfald, som man glædeligt springer ud i, fordi man føler sig fantastisk sikker med sin forvoksede badering... eneste lyskilde er de pandelamper, som hver person i gruppen er udstyret med. Og dog. Inde i disse grotter bor de meget fascinerende "glowworms" - på dansk oversat til "sankthansorme". Som stjernerne på en nattehimmel, sidder disse bittesmå, lysegrønne maddiker i loftet i grotterne og prøver at fange insekter. Et fascinerende syn, men ikke halvt så fascinerende som selve disse gigantiske, underjordiske grotter.
Sol og sommer om vinteren
De mange forskellige klimazoner i New Zealand gør, at vejrforholdene kan være markant forskellige indenfor blot få hundrede kilometers afstand. Således er der (næsten) altid godt vejr i Bay of Islands, hvor smuttede forbi i fredags, inden turen gik sydpå mod det kolde Dunedin. En vis dansk knægt havde en stor trang til at få rørt armene, og hvad er så bedre end en hel dag i havkajak på det smaragdgrønne Stillehav, blandt massevis af små, ubeboede øer i herligt solskin? Efter at have tonset rundt alene i 2-3 timer, samlede jeg amerikanerne op på campingpladsen, og sammen sejlede vi ind til byen og fik en lækker og velfortjent frokost. På vores sidste aften sammen tog vi på fin restaurant med havudsigt, hvor den dyreste og lækreste hovedret kostede den nette sum af 110 kr., så det var da til at overkomme. Næste morgen gik turen så tilbage til Auckland, hvor Lindsay og jeg sagde farvel til Jens, der fløj tilbage til USA, mens vi fløj til Christchurch på Sydøen, hvorfra vi i dag har taget en bus til Dunedin. Vores overnatning i Christchurch faldt sammen med en landskamp i rugby mellem New Zealand og England, så der var fest natten lang på det backpacker-sted vi overnattede. Og selvom man er så fornuftig at gå i seng kl. 22.30, er det ikke nødvendigvis lig med rigelige mængder søvn, når man deler sovesal med forholdsvis berusede, yderst virile, ivrigt snorkende englændere. Men hvad - man kan jo sove når man bliver gammel...
Og hvad så nu?
Ja, her jeg så - langt om længe ankommet til den by, der af alle verdens større byer, ligger længst væk fra Danmark. Dunedin har 110.000 indbyggere, hvoraf de 20.000 er studerende. Alle studerende, som jeg hidtil har været i kontakt med, er fulde af begejstring over det her sted, og de roser det til skyerne. "Oh, you're gonna LOVE it here!" - ja, det bliver spændende at opleve studielivet og kulturen hernede.
I morgen starter introduktionskurset for udvekslingsstuderende, så jeg kommer heldigvis ikke til at kede mig lige med det samme. Jeg vender frygteligt tilbage med spændende nyt, så snart jeg er kommet på plads i mit nye hus, hvor jeg skal bo sammen med Meredith fra USA, Russell fra Canada og Sarah fra New Zealand... glæder mig som et lille barn til at opleve endnu mere af dette fascinerende og fantastiske land, der allerede har budt på de mest storslåede oplevelser.
Pas godt på jer selv derhjemme...
Mange kærlige hilsner,
Bjarke
torsdag den 19. juni 2008
En dag i Mordor
Sidder lige her i bidende kulde i Waitomo, hvor vi om lidt skal ud på en 3 timers tur i nogle undersøiske grotter - Black Water Rafting! I går var vi på den smukkeste trekkingtur i bjergene. 8 timer med fuld fart på, op til toppen af Mount Tongariro - kendt fra "Ringenes Herre"-filmene. Jeg følte mig bare som Frodo hele vejen :o) Det var for vildt!
Er nødt til at smutte - ikke mere internettid!
Er nødt til at smutte - ikke mere internettid!
søndag den 15. juni 2008
The Eagle has landed...
Lige en kort hilsen inden jeg dribler ud og oplever endnu mere...!
Landede for 24 timer siden, og har sovet det meste af tiden. Har netop mødt to amerikanere, Jens og Lindsay, som skal rundt og se Nordøen den kommende uge - og jeg smutter med! Lindsay skal til Dunedin paa søndag ligesom jeg, så vi snupper et fly sammen i slutningen af ugen, efter at vi har turneret Nordøen i en campervan - skal nok smide nogle billeder op, når der bliver mulighed for det.
Jeg har det fantastisk og nyder at have fået lidt selskab - Jens og Lindsay afkræfter heldigvis en masse fordomme om amerikanere - herligt. Glæder mig til at berette mere herfra.
OBS! Flyveturen herned var intet mindre end fantastisk! Vi fløj ind over et fuldstændig skyfrit Grønland - et vildt imponerende syn! Bjarke Hal havde selvfølgelig vinduesplads! Wauw!
Hold jer smukke derhjemme...
/Bjarke
Landede for 24 timer siden, og har sovet det meste af tiden. Har netop mødt to amerikanere, Jens og Lindsay, som skal rundt og se Nordøen den kommende uge - og jeg smutter med! Lindsay skal til Dunedin paa søndag ligesom jeg, så vi snupper et fly sammen i slutningen af ugen, efter at vi har turneret Nordøen i en campervan - skal nok smide nogle billeder op, når der bliver mulighed for det.
Jeg har det fantastisk og nyder at have fået lidt selskab - Jens og Lindsay afkræfter heldigvis en masse fordomme om amerikanere - herligt. Glæder mig til at berette mere herfra.
OBS! Flyveturen herned var intet mindre end fantastisk! Vi fløj ind over et fuldstændig skyfrit Grønland - et vildt imponerende syn! Bjarke Hal havde selvfølgelig vinduesplads! Wauw!
Hold jer smukke derhjemme...
/Bjarke
torsdag den 12. juni 2008
New Zealand, here I come!
I morgen sker det...!
Eksamen er afleveret, tasken er pakket, mormor er kysset farvel, boarding pass er printet... nu er det sgu snart alvor.
Kl. 10.55 fredag formiddag letter jeg fra København, og er efter planen fremme i Auckland sent lørdag aften (søndag morgen, lokal tid).
Der er sommerfugle i maven og spændingen er stor - det bliver simpelthen SÅ fedt!
Jeg lover at skrive hjem, så snart jeg kommer i nærheden af noget internet...
Eksamen er afleveret, tasken er pakket, mormor er kysset farvel, boarding pass er printet... nu er det sgu snart alvor.
Kl. 10.55 fredag formiddag letter jeg fra København, og er efter planen fremme i Auckland sent lørdag aften (søndag morgen, lokal tid).
Der er sommerfugle i maven og spændingen er stor - det bliver simpelthen SÅ fedt!
Jeg lover at skrive hjem, så snart jeg kommer i nærheden af noget internet...
Abonner på:
Kommentarer (Atom)