En uge som hjemløs

Så har jeg opholdt mig i Dunedin et par dage og er virkelig godt tilfreds – bortset fra det faktum at jeg først kan flytte ind i mit hus på lørdag. Så indtil da lever jeg sådan lidt rundt omkring. Har boet hos amerikanerne indtil i dag, men de er lige fløjet hjemad for et par timer siden. Så nu ”bor” jeg i min nyerhvervede Mazda 626, men har dog fået arrangeret, at jeg kan overnatte de næste par dage hos amerikanernes nabo, der har en seng ledig.

Nostalgi for alle pengene
Er jo som bekendt startet i skole, på et introduktionskursus til akademisk engelsk. I praksis er det mest bare sådan lidt hygge og snak om nogle basale regler og råd til at arbejde akademisk, og så nogle rundvisninger på universitetet. Der er dog intet nyt under solen, når man er vant til at studere ved et dansk universitet. Vi har fx lært at lave et resume af en tekst og er blevet undervist i, at man ikke må skrive af eller plagiere andres teorier eller tekster uden at bruge kildehenvisninger. Surprise, surprise? Det er en smule komisk, men i mange andre lande er det åbenbart ikke særlig logisk, hvordan reglerne er for udformning af akademiske tekster. Det mest underholdende indslag var da vi skulle lave en lytteøvelse og skrive et referat. På trods af at lokalet var forsynet med diverse nymodens tekniske faciliteter, så hev underviseren simpelthen en kassebåndoptager op af posen og satte et kassettebånd i, med en 20 år gammel optagelse. Utrolig nostalgisk – pludselig var det som om man var tilbage i 2. klasse i folkeskolen. Et smukt øjeblik. Og så kan andre sige hvad de vil, men teknikken virkede upåklageligt, i modsætning til diverse forelæsninger på Aarhus Universitet, hvor det kan tage professoren flere timer at komme igang, fordi det tekniske driller.

Stakkels japaner...
Holdet består af 6 studerende, hvor undertegnede er eneste hane i kurven. Derudover er der 2 argentinske piger, der valgte kun at dukke op den første dag, en fransk pige, der har en yderst markant, men vældig charmerende accent, en østrigsk pige, der bare er super cool, humoristisk og min nye bedste ven, og så har vi såmænd en stakkels japansk pige, der kun fatter en brøkdel af hvad der foregår, selvom hun ivrigt smiler og siger ”yes... yes... yes...” hver gang hun bliver spurgt om noget. Hvordan hun skal klare sig her, kan jeg ikke rigtig give et fornuftigt bud på. Men vi må jo prøve at hjælpe hende så godt vi nu kan.

Fabelagtige quiz-aftener
Alt i alt er jeg ganske fortrøstningsfuld og virkelig glad for at være her. Byen virker bare vildt hyggelig, og der er rigeligt med beværtninger, hvor man kan få sig en velfortjent fadøl (ja, eller to... eller tre). Glæder mig dog MEGET til jeg kan få lov til at flytte ind i min nye University Flat (til orientering, så bruges ordet ”flat” konsekvent som en betegnelse for et bofællesskab).
OBS! Var forresten til quiz-aften på en irsk pub igår aftes sammen med franske Chloe og østrigske Marion. Vildt hyggeligt! Og de gentager heldigvis denne event hver eneste mandag aften...
Temperaturen er i minus, men humøret er i den grad i top her i New Zealand.

Mange hilsner,
Bjarke