En uge med massevis af fridage er nu vel overstået. Kun afbrudt af et par rolige dage på kontoret, har vi bl.a. været ude og stå på ski, fejre nytår i byens parker med kineserne, og besøgt Den Olympiske By.
Det har sgu været meget god timing at ankomme til Kina lige op til det kinesiske nytår. En ting er de herligt mange fridage – en anden er at få lov til at opleve, hvordan kineserne holder nytår, hvilket har været en ganske interessant oplevelse. Og bare rolig - jeg har taget massevis af billeder...
Propfyldte parker
De 10 dage som det kinesiske nytår varer, er noget af en forbrugsfest. Alle går ud og køber pænt tøj, lækker mad og tonsvis af fyrværkeri – der skal jo være til 10 dage. Derudover bruger man en hel del dage på at gå i byens parker, hvor der er opstillet massevis af madboder, forlystelser og souvenirshops, der sælger alskens bras. Kan vel nok sammenlignes med en god, gammeldags høstfest hjemme i Avedøre – bare i 10 dage i streg. Og så med 100 gange så mange mennesker samlet på ét sted.
Der har simpelthen været så propfyldt i de parker vi har besøgt, og man har tænkt ved sig selv, hvordan de mon kan holde det ud… det lader dog ikke til at genere kineserne det fjerneste, at man står (og går) som sild i en tønde. Har dog været glad for at være to hoveder højere end alle andre, med et dertilhørende bedre overblik. Og så er det jo også meget skægt, at man får så meget opmærksomhed, og at mange af kineserne utrolig gerne vil have taget et billede sammen med den utrolig høje, karseklippede, danske fyr…
Der er massevis af interessante fotos fra parkerne i billedalbummet. I øvrigt var vi også et smut i et imponerede tempel - tjek evt. de efter eget udsagn fede billeder jeg har skudt i Yonghegong Lama Temple.
Skitur på kinesisk
På trods af at der stort set aldrig falder et snefnug i Beijing-området, så er det rent faktisk muligt at stå på ski. Temperaturen er som oftest godt under frysepunktet hele vinteren igennem, og så handler det jo i princippet bare om at øse rigelige mængder kunstig sne op på nogle bjerge og sætte et par lifter op, ikke? Det måtte jeg simpelthen opleve! Simon, Christiane, Jakob og jeg hoppede på en lokal bus til 14 kr. pr. billet, og tog til Nanshan, hvor nærmeste skiområde ligger.
Høj sol, god sne og masser af fart ned ad pisten – kan man ønske sig mere? Indrømmet; området var ganske overskueligt og så snart man endelig havde fået god fart på skiene, var man faktisk allerede nået helt ned i bunden af bakken. Men jeg kom på ski, havde en uforglemmelig dag, og nåede i samme moment også at konstatere, at kineserne er så helt igennem ringe til at stå på ski, at man ikke skulle tro at det var muligt. Det positive var, at man havde den stejle pist for sig selv.
Du kan se billeder fra vores fantastiske 2-dages skitur i billedalbummet.
Stor, større, Beijing
Alting er simpelthen bare større i Beijing… med undtagelse af skiområderne, forstås. Et godt eksempel er OL-byen – et gigantisk område lige nord for centrum, der er blevet bygget om i anledning af Kinas værtskab for De Olympiske Lege i 2008. Kina investerede ca. 200 milliarder kroner i afviklingen af OL – primært på opbygningen af OL-byen. Området er til dels stadig i brug, selvom der ikke foregår så voldsomt store sportsbegivenheder i øjeblikket – så pt. fungerer OL-byen egentlig mest som turistattraktion. Den er skam også ganske imponerende.
En flere kilometer lang og 50 meter bred boulevard – kun for fodgængere – forbinder alle OL-byens faciliteter. Heriblandt det nye nationalstadion ”The Bird’s Nest” – Fuglereden. Det kan rumme intet mindre end 80.000 tilskuere – næsten dobbelt så mange som i Parken i København. Jakob, Simon og jeg var selvfølgelig et smut inde og se det hele! Det er selvfølgelig svært at fange på kamera, men hvis du vil se billeder derfra, så tag et kig i billedalbummet.
Tilbage på jobbet
Det hele kan jo (desværre) ikke bare være spas, løjer og turistattraktioner, så nu melder hverdagen sig igen. Jeg er lige startet på arbejdet igen, og den kommende tid kommer til at gå med at give ambassadens hjemmeside en ansigtsløftning og opdatering, og med at forberede diverse presseaktiviteter op til verdensudstillingen, EXPO 2010, der foregår i Shanghai fra d. 1. maj.
Du er selvfølgelig altid velkommen til at kommentere her på bloggen, til at sende mig en vildt hyggelig mail med opdateringer hjemmefra, og til at slå dig løs i billedalbummet, hvor der er massevis af nye billeder fra mine mange raids rundt i og omkring Beijing.
Kærlige krammere fra et formodentlig snart forårsramt Beijing,
Bjarke
Velkommen! Her kan du læse beretninger fra mine oplevelser med gymnasterne på DGI's Verdenshold, der turnerede verden rundt i 2012-2013. Desuden finder du beretninger fra specialerejsen til USA, fra mit arbejde på Danmarks ambassade i Beijing og backpacking i Japan i 2010, samt fra mit udvekslingsophold i New Zealand og min rundrejse i Australien i 2008. God fornøjelse.
mandag den 22. februar 2010
søndag den 14. februar 2010
Happy New Year of the Tiger!
Ifølge den kinesiske kalender var der nytår lørdag d. 13. februar, så vi var så heldige, at få lov at holde nytårsaften for anden gang inden for halvanden måned. Nytår på den kinesiske måde, vel at mærke.
Ligesom kineserne
Det siges, at kineserne selv tager rundt på byens pladser og i parker, hvorefter hele familien mødes hjemme om aftenen og laver mad sammen, spiller spil og fejrer nytåret. Så det gjorde vi også.
Efter en lidt våd fredag aften med dertilhørende hovedpine næste morgen, tog Simon, Christiane og jeg ud og så lidt på Beijing om eftermiddagen. Vi så indgangen til Den Forbudte By, Den Himmelske Freds Plads og parken med Himlens Tempel - altsammen inden for gå- og cykelafstand fra vores lejlighed. Der ligger billeder fra turen i billedalbummet.
Tigerens År
Om aftenen mødtes vi alle hjemme i lejligheden, hvor Cathrine - der tidligere har boet i Beijing i et par år - instruerede i, hvordan man sammen sad rundt om bordet og forberedte nytårsmaden. Det blev virkelig et lækkert festmåltid, og øllene smagte skam også ganske glimrende. Efter maden blev der organiseret Gæt & Grimasser - og som tiden gik, og promillerne steg, blev spillet da også sjovere og sjovere.
Vi bor jo som bekendt på 9. sal, så udsigten til fyrværkeriet kunne ikke være bedre. Ved midnat manøvrerede alle syv festdeltagere op i Bjarkes seng, og sprang derpå sammen ind i Tigerens År. Der blev skålet i hvidvin (champagne kunne ikke opdrives) og løjerne fortsatte nogle timer endnu, mens vi nød udsigten over byen, der var badet i fyrværkeri i alle regnbuens farver.
I morgen smutter Jacob, Christiane, Simon og jeg så på skiferie i et par dage, nu hvor vi har fri i anledning af nytåret. Og indtil jeg vender tilbage og beretter lidt om vores skitur, kan du jo fordrive tiden med at se nytårsbilleder i billedalbummet.
Ligesom kineserne
Det siges, at kineserne selv tager rundt på byens pladser og i parker, hvorefter hele familien mødes hjemme om aftenen og laver mad sammen, spiller spil og fejrer nytåret. Så det gjorde vi også.
Efter en lidt våd fredag aften med dertilhørende hovedpine næste morgen, tog Simon, Christiane og jeg ud og så lidt på Beijing om eftermiddagen. Vi så indgangen til Den Forbudte By, Den Himmelske Freds Plads og parken med Himlens Tempel - altsammen inden for gå- og cykelafstand fra vores lejlighed. Der ligger billeder fra turen i billedalbummet.
Tigerens År
Om aftenen mødtes vi alle hjemme i lejligheden, hvor Cathrine - der tidligere har boet i Beijing i et par år - instruerede i, hvordan man sammen sad rundt om bordet og forberedte nytårsmaden. Det blev virkelig et lækkert festmåltid, og øllene smagte skam også ganske glimrende. Efter maden blev der organiseret Gæt & Grimasser - og som tiden gik, og promillerne steg, blev spillet da også sjovere og sjovere.
Vi bor jo som bekendt på 9. sal, så udsigten til fyrværkeriet kunne ikke være bedre. Ved midnat manøvrerede alle syv festdeltagere op i Bjarkes seng, og sprang derpå sammen ind i Tigerens År. Der blev skålet i hvidvin (champagne kunne ikke opdrives) og løjerne fortsatte nogle timer endnu, mens vi nød udsigten over byen, der var badet i fyrværkeri i alle regnbuens farver.
I morgen smutter Jacob, Christiane, Simon og jeg så på skiferie i et par dage, nu hvor vi har fri i anledning af nytåret. Og indtil jeg vender tilbage og beretter lidt om vores skitur, kan du jo fordrive tiden med at se nytårsbilleder i billedalbummet.
Dyt, båt, kinesersnot!
Om utilstrækkelig infrastruktur, afsindige bilkøer, rygende og snottende taxachauffører, yderst alternative færdselsregler og købet af en spritny cykel ved navn ”Julie”…
For nogle år siden sang Katie Melua noget med at: ”There are 9 million bicycles in Beijing…” og havde stor succes med det.
Det kan godt være, at der stadig er 9 millioner cykler i Beijing, men i så fald skjuler indbyggerne dem virkelig godt. En bil står allerøverst på ønskelisten hos de fleste kinesere, da det i høj grad er et statussymbol. Efter den nylige økonomiske optur har mange mennesker fået penge mellem hænderne, hvilket har resulteret i, at der pt. kommer 1300 nye biler til i Beijing – om dagen! Og cykler ser man forbavsende få af i gadebilledet.
Otte vejbaner er ikke nok
Selvom infrastrukturen i byen er blevet udbygget i ekstrem grad op til afviklingen af de Olympiske Lege i 2008, er det langt fra tilstrækkeligt til at undgå køer på vejene. I myldretiden – som gerne varer fra kl. 17 til 20 alle ugens dage – tager det omkring 50 minutter at komme de 5 km hjem fra arbejde, hvis man skal med taxa. Byens ringveje, med op til otte baner i samme retning, er fyldt til bristepunktet. Og det samme er alle andre veje…
Billige taxaer overalt – men med visse forbehold
På andre tidspunkter af døgnet kan det dog sagtens betale sig at tage en taxa. De 5 km til og fra arbejde koster 10-12 kr., og når man er 3-4 personer sammen, er det jo ikke noget man bliver ruineret af. Og halvdelen af bilerne i byen er taxaer, så man venter højst et halvt minut på at få kørelejlighed. Til gengæld må man så affinde sig med, at chaufføren ikke forstår et ord af hvad man siger, ryger som en skorsten, snotter ud af vinduet, lugter af våd hund, og har et meget afslappet forhold til færdselsreglerne. Men det har alle de andre jo også. Det er bestemt ikke nogen kedelig oplevelse at køre rundt i Beijing…
Rødt lys – og hvad så?
Der er mildt sagt nogle lidt andre færdselsregler her, end derhjemme. Når der er rødt lys, må du gerne dreje til højre alligevel, hvis du kan komme til det. Og det kan du altid. Biler har førsteret, så hvis der er cyklister eller fodgængere der passerer for grønt, er det dem, der skal passe på. Ikke bilisterne. Hvis der er tæt kø, kører man bare ind på fortovet eller over i modkørende bane, hvis der er plads til det. Og det er der altid. Man dytter altid og hele tiden – for at gøre opmærksom på, at man er der. Der er altid plads til at overhale både udenom og indenom, og hvis man kan nå over lyskrydset, selvom det er skiftet til rødt, så gør man selvfølgelig det. Og det kan man altid lige nå. Og jeg kunne blive ved… de første par dage sad jeg med hjertet oppe i halsen, hver gang vi var ude i trafikken. Nu tager man det mere roligt, selvom det er ganske uforståeligt, at der ikke er flere færdselsuheld. Vi krydser fingre for at statistikken holder, for der er ingen sikkerhedsseler på bagsædet af taxaerne. Og selen på førersædet nægter taxachaufførerne partout at bruge…
”Jeg er så glad for min cykel…”
Tilbage til det med cyklerne. Taxaer er jo ganske komfortabel transport – især når det er 10 minusgrader udenfor. Man bliver dog hurtigt træt af at sidde i kø konstant, så jeg har været ude og investere i en spritny cykel til den ringe sum af 250 kr. Har været ude på en enkelt prøvetur, og selvom den ikke kan måle sig med en lækker Avenue, så skal jeg nok blive glad for min nye investering. Glæder mig eksempelvis ganske meget til at drøne en tur ned forbi Den Himmelske Freds Plads i weekenden, under det forestående kinesiske nytår, uden at skulle bekymre mig om, hvor mange timer det tager at komme hjem i en taxa…
Jeg håber, at I nyder den civiliserede trafik derhjemme!
For nogle år siden sang Katie Melua noget med at: ”There are 9 million bicycles in Beijing…” og havde stor succes med det.
Det kan godt være, at der stadig er 9 millioner cykler i Beijing, men i så fald skjuler indbyggerne dem virkelig godt. En bil står allerøverst på ønskelisten hos de fleste kinesere, da det i høj grad er et statussymbol. Efter den nylige økonomiske optur har mange mennesker fået penge mellem hænderne, hvilket har resulteret i, at der pt. kommer 1300 nye biler til i Beijing – om dagen! Og cykler ser man forbavsende få af i gadebilledet.
Otte vejbaner er ikke nok
Selvom infrastrukturen i byen er blevet udbygget i ekstrem grad op til afviklingen af de Olympiske Lege i 2008, er det langt fra tilstrækkeligt til at undgå køer på vejene. I myldretiden – som gerne varer fra kl. 17 til 20 alle ugens dage – tager det omkring 50 minutter at komme de 5 km hjem fra arbejde, hvis man skal med taxa. Byens ringveje, med op til otte baner i samme retning, er fyldt til bristepunktet. Og det samme er alle andre veje…
Billige taxaer overalt – men med visse forbehold
På andre tidspunkter af døgnet kan det dog sagtens betale sig at tage en taxa. De 5 km til og fra arbejde koster 10-12 kr., og når man er 3-4 personer sammen, er det jo ikke noget man bliver ruineret af. Og halvdelen af bilerne i byen er taxaer, så man venter højst et halvt minut på at få kørelejlighed. Til gengæld må man så affinde sig med, at chaufføren ikke forstår et ord af hvad man siger, ryger som en skorsten, snotter ud af vinduet, lugter af våd hund, og har et meget afslappet forhold til færdselsreglerne. Men det har alle de andre jo også. Det er bestemt ikke nogen kedelig oplevelse at køre rundt i Beijing…
Rødt lys – og hvad så?
Der er mildt sagt nogle lidt andre færdselsregler her, end derhjemme. Når der er rødt lys, må du gerne dreje til højre alligevel, hvis du kan komme til det. Og det kan du altid. Biler har førsteret, så hvis der er cyklister eller fodgængere der passerer for grønt, er det dem, der skal passe på. Ikke bilisterne. Hvis der er tæt kø, kører man bare ind på fortovet eller over i modkørende bane, hvis der er plads til det. Og det er der altid. Man dytter altid og hele tiden – for at gøre opmærksom på, at man er der. Der er altid plads til at overhale både udenom og indenom, og hvis man kan nå over lyskrydset, selvom det er skiftet til rødt, så gør man selvfølgelig det. Og det kan man altid lige nå. Og jeg kunne blive ved… de første par dage sad jeg med hjertet oppe i halsen, hver gang vi var ude i trafikken. Nu tager man det mere roligt, selvom det er ganske uforståeligt, at der ikke er flere færdselsuheld. Vi krydser fingre for at statistikken holder, for der er ingen sikkerhedsseler på bagsædet af taxaerne. Og selen på førersædet nægter taxachaufførerne partout at bruge…
”Jeg er så glad for min cykel…”
Tilbage til det med cyklerne. Taxaer er jo ganske komfortabel transport – især når det er 10 minusgrader udenfor. Man bliver dog hurtigt træt af at sidde i kø konstant, så jeg har været ude og investere i en spritny cykel til den ringe sum af 250 kr. Har været ude på en enkelt prøvetur, og selvom den ikke kan måle sig med en lækker Avenue, så skal jeg nok blive glad for min nye investering. Glæder mig eksempelvis ganske meget til at drøne en tur ned forbi Den Himmelske Freds Plads i weekenden, under det forestående kinesiske nytår, uden at skulle bekymre mig om, hvor mange timer det tager at komme hjem i en taxa…
Jeg håber, at I nyder den civiliserede trafik derhjemme!
lørdag den 13. februar 2010
De første 2 uger overstået – nu er der ferie!
Så har jeg arbejdet på Danmarks største ambassade i 2 uger. Opholdet har allerede budt på massevis af interessante oplevelser – blandt andet et besøg fra klima- og energiminister Lykke Friis. Nytårsferien er lige om hjørnet.
Knap så meget fis og ballade
Det er altså lidt svært at vænne sig til at gå rundt i jakkesæt og slips hele dagen, men jeg ser jo heldigvis brandgodt ud i det - og så overlever man jo nok. Ved første indtryk er kulturen også ganske formel på ambassaden, og det tager en hel del tid at komme rigtigt ind på folk. Men alle virker heldigvis virkelig flinke og hjælpsomme. Folk er virkelig fagligt kompetente og yderst professionelle. Det ville være synd at sige, at der bliver lavet massevis af spas og løjer, men den kultur kan jeg vel få ændret med tiden…
Jeg har allerede haft massevis af spændende arbejdsopgaver. Allerede på min anden arbejdsdag var jeg ude og køre i officiel ambassade-bil med flag på fronten og det hele. Vice-ambassadøren skulle ud og overvære underskrivelsen af en ny shippingaftale mellem Danmark og Kina, og jeg skulle tage billeder af det – se evt. den nyhed jeg har skrevet på vores hjemmeside. Det hele fungerede meget officielt med takketaler og tolke, og meget bonede gulve.
Mit møde med ministeren…
I denne uge kom ingen ringere end klima- og energiminister Lykke Friis på besøg i Beijing i et par dage. Hun skulle mødes med Kinas udenrigsminister, besøge et par danske virksomheder og efterfølgende holde pressemøder med dansk og kinesisk presse – dem stod jeg for at organisere. Fik på den måde også lejlighed til at møde de danske journalister fra bl.a. Politiken og TV2, ligesom jeg selvfølgelig også fik hilst personligt på ministeren og givet hånd. Hun er sgu en flink dame, hende Lykke (som jeg kalder hende).
Ellers går det super på kontoret, hvor Simon og jeg nyder vores travle tilværelse og den knap så eksotiske kaffe, der bliver serveret. Der er nok at lave, og man ender ofte med at sidde længere på pinden end planlagt, fordi der dukker hastesager op. Men når man så kommer træt hjem efter en lang arbejdsdag, kan man med god samvittighed smække benene op på sofabordet og tage sine grimme joggingbukser på, for skjorterne er strøget, opvasken er taget, og maden bliver leveret ved hoveddøren.
Kinesisk nytår står for døren
Det ER en ret anderledes tilværelse i Beijing, men også virkelig spændende. I skrivende stund brager det løs uden for vinduerne, for det er kinesisk nytår i dag – og der er lagt op til stor fest. Vi har nytårsferie den kommende uge, og skal bl.a. på ski i et par dage. Vi holder selvfølgelig også nytår her i vores lille ”familie” i lejligheden her til aften, og jeg skal nok fortælle mere om nytårsløjerne, når vi har ude og fejre, at vi nu går ind i Tigerens År.
Knap så meget fis og ballade
Det er altså lidt svært at vænne sig til at gå rundt i jakkesæt og slips hele dagen, men jeg ser jo heldigvis brandgodt ud i det - og så overlever man jo nok. Ved første indtryk er kulturen også ganske formel på ambassaden, og det tager en hel del tid at komme rigtigt ind på folk. Men alle virker heldigvis virkelig flinke og hjælpsomme. Folk er virkelig fagligt kompetente og yderst professionelle. Det ville være synd at sige, at der bliver lavet massevis af spas og løjer, men den kultur kan jeg vel få ændret med tiden…
Jeg har allerede haft massevis af spændende arbejdsopgaver. Allerede på min anden arbejdsdag var jeg ude og køre i officiel ambassade-bil med flag på fronten og det hele. Vice-ambassadøren skulle ud og overvære underskrivelsen af en ny shippingaftale mellem Danmark og Kina, og jeg skulle tage billeder af det – se evt. den nyhed jeg har skrevet på vores hjemmeside. Det hele fungerede meget officielt med takketaler og tolke, og meget bonede gulve.
Mit møde med ministeren…
I denne uge kom ingen ringere end klima- og energiminister Lykke Friis på besøg i Beijing i et par dage. Hun skulle mødes med Kinas udenrigsminister, besøge et par danske virksomheder og efterfølgende holde pressemøder med dansk og kinesisk presse – dem stod jeg for at organisere. Fik på den måde også lejlighed til at møde de danske journalister fra bl.a. Politiken og TV2, ligesom jeg selvfølgelig også fik hilst personligt på ministeren og givet hånd. Hun er sgu en flink dame, hende Lykke (som jeg kalder hende).
Ellers går det super på kontoret, hvor Simon og jeg nyder vores travle tilværelse og den knap så eksotiske kaffe, der bliver serveret. Der er nok at lave, og man ender ofte med at sidde længere på pinden end planlagt, fordi der dukker hastesager op. Men når man så kommer træt hjem efter en lang arbejdsdag, kan man med god samvittighed smække benene op på sofabordet og tage sine grimme joggingbukser på, for skjorterne er strøget, opvasken er taget, og maden bliver leveret ved hoveddøren.
Kinesisk nytår står for døren
Det ER en ret anderledes tilværelse i Beijing, men også virkelig spændende. I skrivende stund brager det løs uden for vinduerne, for det er kinesisk nytår i dag – og der er lagt op til stor fest. Vi har nytårsferie den kommende uge, og skal bl.a. på ski i et par dage. Vi holder selvfølgelig også nytår her i vores lille ”familie” i lejligheden her til aften, og jeg skal nok fortælle mere om nytårsløjerne, når vi har ude og fejre, at vi nu går ind i Tigerens År.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)