Dyt, båt, kinesersnot!

Om utilstrækkelig infrastruktur, afsindige bilkøer, rygende og snottende taxachauffører, yderst alternative færdselsregler og købet af en spritny cykel ved navn ”Julie”…

For nogle år siden sang Katie Melua noget med at: ”There are 9 million bicycles in Beijing…” og havde stor succes med det.
Det kan godt være, at der stadig er 9 millioner cykler i Beijing, men i så fald skjuler indbyggerne dem virkelig godt. En bil står allerøverst på ønskelisten hos de fleste kinesere, da det i høj grad er et statussymbol. Efter den nylige økonomiske optur har mange mennesker fået penge mellem hænderne, hvilket har resulteret i, at der pt. kommer 1300 nye biler til i Beijing – om dagen! Og cykler ser man forbavsende få af i gadebilledet.

Otte vejbaner er ikke nok
Selvom infrastrukturen i byen er blevet udbygget i ekstrem grad op til afviklingen af de Olympiske Lege i 2008, er det langt fra tilstrækkeligt til at undgå køer på vejene. I myldretiden – som gerne varer fra kl. 17 til 20 alle ugens dage – tager det omkring 50 minutter at komme de 5 km hjem fra arbejde, hvis man skal med taxa. Byens ringveje, med op til otte baner i samme retning, er fyldt til bristepunktet. Og det samme er alle andre veje…

Billige taxaer overalt – men med visse forbehold
På andre tidspunkter af døgnet kan det dog sagtens betale sig at tage en taxa. De 5 km til og fra arbejde koster 10-12 kr., og når man er 3-4 personer sammen, er det jo ikke noget man bliver ruineret af. Og halvdelen af bilerne i byen er taxaer, så man venter højst et halvt minut på at få kørelejlighed. Til gengæld må man så affinde sig med, at chaufføren ikke forstår et ord af hvad man siger, ryger som en skorsten, snotter ud af vinduet, lugter af våd hund, og har et meget afslappet forhold til færdselsreglerne. Men det har alle de andre jo også. Det er bestemt ikke nogen kedelig oplevelse at køre rundt i Beijing…

Rødt lys – og hvad så?
Der er mildt sagt nogle lidt andre færdselsregler her, end derhjemme. Når der er rødt lys, må du gerne dreje til højre alligevel, hvis du kan komme til det. Og det kan du altid. Biler har førsteret, så hvis der er cyklister eller fodgængere der passerer for grønt, er det dem, der skal passe på. Ikke bilisterne. Hvis der er tæt kø, kører man bare ind på fortovet eller over i modkørende bane, hvis der er plads til det. Og det er der altid. Man dytter altid og hele tiden – for at gøre opmærksom på, at man er der. Der er altid plads til at overhale både udenom og indenom, og hvis man kan nå over lyskrydset, selvom det er skiftet til rødt, så gør man selvfølgelig det. Og det kan man altid lige nå. Og jeg kunne blive ved… de første par dage sad jeg med hjertet oppe i halsen, hver gang vi var ude i trafikken. Nu tager man det mere roligt, selvom det er ganske uforståeligt, at der ikke er flere færdselsuheld. Vi krydser fingre for at statistikken holder, for der er ingen sikkerhedsseler på bagsædet af taxaerne. Og selen på førersædet nægter taxachaufførerne partout at bruge…

”Jeg er så glad for min cykel…”
Tilbage til det med cyklerne. Taxaer er jo ganske komfortabel transport – især når det er 10 minusgrader udenfor. Man bliver dog hurtigt træt af at sidde i kø konstant, så jeg har været ude og investere i en spritny cykel til den ringe sum af 250 kr. Har været ude på en enkelt prøvetur, og selvom den ikke kan måle sig med en lækker Avenue, så skal jeg nok blive glad for min nye investering. Glæder mig eksempelvis ganske meget til at drøne en tur ned forbi Den Himmelske Freds Plads i weekenden, under det forestående kinesiske nytår, uden at skulle bekymre mig om, hvor mange timer det tager at komme hjem i en taxa…

Jeg håber, at I nyder den civiliserede trafik derhjemme!