tirsdag den 25. maj 2010

Alperne indtaget - Japan er bare fantastisk!

Endnu engang bliver det blot til en ganske kort hilsen, for lige om et oejeblik kommer min japanske vaert, Takafumi, hjem og laver mad til mig. Og han arbejder som kok, saa han burde nok kunne finde ud af det...

De foerste par dage i Matsumoto regnede simpelthen vaek - det stod ned i staenger i to dage i traek. Saa alle vandrestier var lukkede og busserne til bjergene var aflyst. Soendag gik med sightseeing paa Matsumoto Slot (vildt flot!) og en tur rundt i byen i silende regn. Mandag tog den altid optimistiske Bjarke ud paa en 35 kilometers vandretur - ogsaa i oesende regnvejr. Men man kan jo heller ikke bare sidde derhjemme, vel? Det var en meget smuk tur - billeder kommer paa et tidspunkt!

I dag var vejret fantastisk, saa jeg hoppede paa et tog kl. 6.00 til Hotaka, hvor jeg her til aften havde en aftale med Takafumi om overnatning. Fra Hotaka med en lokal bus ad utallige haarnaalesving op til foden af bjerget Tsubakuro, og saa ellers bare op ad de stejle og snekladte skraenter med mig i det gode vejr. Igen; jeg skal nok smide nogle billeder op, naar jeg faar mulighed for det! Det var vildt flot - hvilken udsigt! Jeg er gaaet i dyb sne det meste af dagen...!
Her til eftermiddag blev jeg saa hentet af den kaere Takafumi, der tog mig med i "Onsen" (beroemte japanske bade i varme kilder), hvor man som bekendt sidder splitter-fornoejet sammen med en haandfuld aeldre, japanske maend. Der var ogsaa boblebad og det hele - ubeskrivelig skoent ovenpaa to dages intensiv vandring. Dernaest smuttede vi paa "Isakaya" (japansk vaertshus) og fik en oel, og nu sidder jeg saa her i Takafumis virkelig japanske hjem (fuldstaendig som paa film, med papirvaegge og det hele!) og venter paa at han er faerdig paa arbejdet og kommer hjem og laver middag. Ja, livet er ikke helt ringe...

I morgen rejser jeg saa til Shizuoka og moedes med en gruppe folk fra CouchSurfing (tjek http://www.couchsurfing.org/ hvis du ikke ved hvad det er), som jeg skal rejse rundt med i de kommende 10 dage. Det er selvfoelgelig en vildt entusiastisk japansk fyr, der organiserer det hele, saa vi er vist i gode haender.

Hold jer muntre derhjemme - jeg lover at skrive nogle mere strukturerede og ordentlige indlaeg, saa snart jeg er hjemme i Beijing igen. Der er saa MANGE ting at fortaelle om!

Kram til alle,
Bjarke