Jorden rundt i 180 dage...

Så er vi langt om længe landet på dansk jord igen, efter at have tilbragt 180 dage på farten og besøgt 12 forskellige lande over hele kloden. Livet i en kuffert er dog ikke helt slut endnu - for nu smutter vi på Danmarksturné og giver shows i hele landet i april og maj 2013.

Det har virkelig været fantastisk spændende at komme Jorden rundt og opleve så mange forskellige mennesker og kulturer. Men nu skal vi vist også bare have lidt tid til at falde ned og lade alle indtrykkene sive ind. For der har godt nok været fart på hele vejen rundt, og nogle gange skulle man lige tænke efter, hvilket land det nu lige var, at man befandt sig i...

Efter hjemkomsten den 27. marts, havde vi 3 velfortjente fridage hjemme hos familien. Jeg nåede heldigvis både at tilbringe tid med kæreste, forældre, øvrig familie og alle gutterne og guttinderne. Slet ikke nok tid - men der må jo tages revanche til sommer, når hele eventyret er overstået.

Den første uge af april har stået på intensiv træningslejr med holdet, hvor alle de sidste detaljer er kommet på plads, lyssætningen er gjort klar og de sidste nye dragter er blevet syet.

Og i aften - torsdag den 11. april - har vi så Danmarkspremiere på showet ZOOM. Og ja, vi glæder os alle helt afsindigt meget!
Fra den 17. maj til den 23. juni er vi så på Europaturné til 7 forskellige lande, inden vi slutter hele balladen af til DGIs Landsstævne i Esbjerg den 4.-7. juli 2013.

Kedelige Colombia – og dog…

Vores to uger i Colombia blev tilbragt på et gråt hotel i hovedstaden Bogotá, der udmærkede sig ved at være virkelig uinteressant, faldefærdig og forurenet. En enkelt dag tilbragte vi på sightseeing i en kaffeplantage i Andesbjergene – skønt!

Ud fra et arbejdsmæssigt synspunkt passede det mig egentlig udmærket, at vi skulle bo samme sted i de to uger, vi tilbragte i Colombia; jeg havde masser af artikler og andet PR-materiale, der skulle færdiggøres.

Men som turist i Colombia var det godt nok en tam omgang. Vi boede på et ikke særlig inspirerende hotel og fik serveret noget ikke særlig inspirerende mad. Af sikkerhedshensyn måtte vi ikke gå udenfor i aftentimerne og i dagtimerne skulle vi altid gå flere sammen, hvis vi skulle ud.

En blandet fornøjelse

Det var en smule frustrerende at opholde sig i en by i 2.500 meters højde, med smukke bjerge til alle sider, hvor man ikke kunne foretage sig noget som helst ”friluftsagtigt”.

Det blev derfor til en hel del timer i sofaen i receptionen, hvor internetforbindelsen heldigvis var nogenlunde, så jeg kunne kommunikere hjem til Danmark.

Gymnasterne optrådte og lavede workshops forskellige steder i byen – med blandet succes. Nogle steder var virkelig pragtfulde, meldte de – og andre steder kunne tolken ikke forstå engelsk og de uvorne unger kastede ting efter gymnasterne. Der sætter vi godt nok grænsen…

Kaffeplantage i Andesbjergene

En enkelt dag var afsat til sightseeing ude på landet – og den tog jeg klogeligt med på. Vi kom på den smukkeste tur til et blomstergartneri og til en kaffeplantage, der lå ude midt i Andesbjergene. Her gik vi på opdagelse i regnskoven og fandt vej op til et smukt (og iskoldt) vandfald, som vi hoppede på hovedet i – skønt!

Der blev grillet hos nogle af vores værters bekendte, der boede ude midt i det hele – i de smukkeste, landlige omgivelser, man kan forestille sig. Det var virkelig fascinerende – især når man kom lige fra det betonprægede Bogotá. Og herligt at få lov at konstatere, at Colombia tydeligvis har så meget mere at byde på, end det vi oplevede i hovedstaden.

Frokost på mexicansk!

Mexico er helt fantastisk. Vejret er lækkert og behageligt, folk er smilende og venlige, og maden er bare verdensklasse.

Det er dog også noget anderledes end hvad man er vant til hjemme i Danmark - og andre steder i verden for den sags skyld. Tag nu fx bare min frokostoplevelse i dag, lørdag:

Gymnasterne havde blot træning i dag, så jeg blev hjemme i min værtsfamilies hus i Puebla og arbejdede foran datamaten. Jeg bor hos Marox og Karina, der har to drenge, Maroxin og Karim på 8 og 6 år. Min værtsfar Marox - der som den eneste i familien taler lidt engelsk - fortalte at de ville komme hjem og samle mig op ved 14-tiden, så vi kunne køre ud og spise lidt frokost sammen.

Han dukkede så op kl. 15.30 og skulle lige ordne lidt praktisk, så vi kom af sted omkring kl. 16. Fremme på en utrolig populær lokal restaurant en halv time senere, hvor vi ventede 20 minutter på at få et bord, alt imens min mave rumlede. Vi var tydeligvis ikke de eneste, der valgte at spise frokost så sent.

Til højre: Marox og Karina, mine forældre for en uge (ja, vi er jo næsten
jævnaldrende, men...)

Fandt så ud af, at vi skulle mødes med nogle venner til frokost, så vi var lige pludselig 6 voksne og 7 børn ved et langbord. Hyggeligt!

Marox bestilte til os - det samme som stort set alle andre gæster fik: Et par kilo kødstrimler, hvortil man så får serveret en masse små tortilla-pandekager, løg, koriander, limefrugt og rygende stærk salsa. Så smækker man selv de ønskede ingredienser ind i pandekagen og så har man "tacos". Noget anderledes - og noget bedre - end de "mexicanske" retter man kan købe i et dansk supermarked.

Hertil fik jeg selvfølgelig en lækker mexicansk øl sammen med Marox' ven Carlos, som vi skal til morgenmad hos i morgen kl. 11 :o)

Og så sad vi ellers bare dér og hyggesludrede på spansk (dvs. jeg smilede og prøvede at følge med, og fik lidt oversættelse indimellem), med ungerne i den ene ende af bordet og de voksne i den anden.

Nu er jeg så netop kommet hjem igen og er propmæt ovenpå en virkelig spændende mexicansk frokost, som vi først var hjemme fra kl. 19.45 om aftenen. Jeg ved ikke rigtig om vi også skal have aftensmad på et tidspunkt, men her kl. 20.30 kan jeg fortsat ikke klemme en bid ned - og jeg vil også gerne snart i seng :o)

En begivenhedsrig måned i Guds eget land!

Jeg beklager at der ikke er kommet nogle blogindlæg siden nytår - men det har jeg selvfølgelig masser af gode undskyldninger for. Vi har haft et virkelig tætpakket USA-program, jeg har haft arbejde til op over begge ører og så har internetforbindelserne i Guds eget land været overraskende ringe...

Lad det være sagt med det samme: Det er umuligt at opliste alle de fantastiske oplevelser jeg har haft under vores ophold i USA, men jeg gør et forsøg på at huske alle de vigtigste og sjoveste begivenheder. Og ja, mange af amerikanerne ER smækfede, usunde og virkelighedsfjerne. Men heldigvis er mange amerikanere også fantastisk åbne, gæstfri, reflekterede og kritiske over for den måde "systemet" fungerer på i Guds eget land...

Fantastisk værtsfamilie i Sacramento med fadølsanlæg og elbil

Til trods for voldsomt jetlag, så havde jeg en herlig første uge i Sacramento, hvor jeg boede hos Bill og Roseanne, der var de perfekte "reserveforældre" at bo hos.

Begge er i starten af 60'erne, elsker god rødvin og er virkelig uformelle og nemme at falde til hos. Bill har sit eget fadølsanlæg og den nyeste og mest fancy elbil; en TESLA, model S. Han er utrolig stolt af både fadølshane og elbil og jeg fik selvfølgelig også lov til at prøve begge dele. Fabelagtigt... især elbilen. Det var som at være med i "Tilbage til fremtiden", når speederen blev trykket i bund.

SE BILLEDALBUM

Hvis du vil læse mere om vores første uge i Sacramento, så tjek den nyhed jeg har skrevet på Verdensholdets hjemmeside.

Smuk natur på Vestkysten i Californien

Jeg har vist altid forbundet USA med alle de overgearede og larmende storbyer, som man ser på film. Bill og Roseanne har dog vist mig billeder fra Yosemite National Park, der ligger nogle timers kørsel væk og naturligvis inviteret mig til at komme tilbage en dag og tage på vandreferie med dem. Jo tak, det må og skal prøves engang. Der var desværre ikke tid til det i vores USA-program.

Fik heldigvis også selv lov at opleve lidt storslået natur, da vi efter et par dage i San Francisco kørte sydpå ad Highway 1 langs Californiens kyst. En virkelig smuk og fascinerende kyststrækning med klipper, vandfald, grønne sletter og faktisk også masser af hvaler og søløver.

SE BILLEDALBUM

Solvang - en "dansk" by i USA

Næste stop på turen var en lidt skør, men meget underholdende oplevelse. Landsbyen "Solvang" ligger midt i Californien, er stiftet af fire danske emigranter for lidt over 100 år siden og har omkring 5.000 indbyggere. Her er danske bagerier, restauranter, ishuse og bindingsværkshuse (eller: en masse huse malet så de ligner bindingsværk + to ægte bindingsværkshuse), og der reklameres med "Danish rundstykker" og "Famous Aebleskiver". Gadeskiltene viser vej til "Copenhagen Drive" og "Hans Christian Andersen Square" og byens største bar hedder "The Viking Room".

Hovedgaden i byen ligner mest en blanding mellem Den Gamle By i Aarhus og Strøget i København - og tro mig, det er vanvittig hyggeligt at slentre en tur ned ad gaden og købe en gammeldaws vaffelis hos "Ingeborg's Ice Cream".

Der bor stadig omkring 500 mennesker med dansk baggrund i byen - resten er amerikanere, der åbenbart bare er vilde med at bo i "Little Denmark".

Vores show i Solvang var i øvrigt også en kæmpe succes med fuldt hus i byens idrætshal - de måtte endda afvise flere hundrede mennesker i døren, fordi der ikke var plads.

SE BILLEDALBUM

Los Angeles: Universal Studios, Beverly Hills, Venice Beach og "Walk of Fame"

Vi havde (desværre kun) en enkelt overnatning i Los Angeles, men vi nåede heldigvis en hel del på de 24 timer vi havde i byen.

Ved ankomst om eftermiddagen var vi en flok, der fluks tog i Universal Studios i Hollywood. Det viste sig (ikke overraskende?) at være voldsomt dyrt (80 dollars) og alt for plat, karikeret og rigtig "amerikansk". Men, men, men: Det var sgu også skægt at se nogle af de originale filmkulisser og -rekvisitter, og ikke mindst at prøve de mange forlystelser - med turen i en "Transformers 3D-rutsjebane" som det absolutte højdepunkt. Det føltes fuldstændig som om man blev svinget gennem New Yorks gader med 1 million km/t.

Om aftenen var vi nogle stykker der tog ind til Kodak Theatre og "Walk of Fame", med alle de dér kendtes navne i hver deres sten på fortovet. Her var det skam også muligt at få taget billeder med Batman, Don King, Spiderman og alle mulige andre folk, der gerne ville tjene lidt penge på at klæde sig ud og få taget billeder med de dumme turister.

Næste morgen kørte vores van (vi var seks personer i hver) ud til Beverly Hills og kiggede lidt på nogle af de fuldstændig vilde og overdimensionerede huse i 90210. Det er helt vanvittigt så mange og så store luksushytter der ligger her. Det får man nok ikke lige penge til foreløbig.

Dernæst kørte vi et smut til Venice Beach, hvor tre friske drenge (inkl. Bjarke!) fik en dukkert i Stillehavet. Og selvom solen skinnede og luften var lækker med en temperatur på omkring de 20 grader, så var vandet virkelig "forfriskende", hvis man kan sige det på den måde. Men vildt lækkert med en badetur i januar måned!

SE BILLEDALBUM

"Viva Las Vegas"

Efter Los Angeles kørte vi til selveste Las Vegas - et gennemført skørt sted, hvis man spørger mig. Dybt fascinerende at man har bygget 2-3 kilometer gigantisk spilleby, nærmest udelukkende med kæmpemæssige hoteller, casinoer og stripklubber. Som det måske eneste sted i USA er det i øvrigt tilladt at drikke alkohol på gaden. Højdepunktet i Vegas var uden tvivl showet "O" i Cirque du Soleil, som vi var inde og se første aften.

Det var fascinerende at gå rundt og opleve stemningen og se begivenhederne udfolde sig - bl.a. var Elisa og jeg inde et sted, hvor de har bygget en indendørs miniudgave af Venedig med kanaler og gondoler og det hele, og hvor loftet rent faktisk ligner en rigtig blå himmel. Tosset, men sjovt. Er dog glad for at jeg ikke skulle tilbringe mere end et par dage i dette inferno af lys, lyd og luderbarer...

Og hey! Da vi forlod Las Vegas kørte vi et smut forbi den fascinerende store Hoover Dam, som jeg længe har ønsket at se på nærmeste hold. Fascinerende bygningsværk. Tjek billedalbummet!

Danskertræf i Arizonas ørken

De sidste to uger tilbragte vi i staten Arizona, i hhv. Phoenix og Tucson. Her lavede Verdensholdet en håndfuld shows og en god portion workshops med amerikanere i aldre og størrelser.

En af de største oplevelser for mig var uden tvivl vores besøg hos indianerstammen Pascua Yaqui, hvor jeg i øvrigt også blev interviewet i lokalradioen. Læs gerne den nyhed jeg har skrevet om indianerstammen på Verdensholdets hjemmeside.

Ved et rent tilfælde var det danske fodbold(liga)landshold også på træningslejr i Arizona samtidig med os. Så vores lokale turkoordinator fik selvfølgelig organiseret at vi skulle optræde i pausen af landsholdets kamp mod Canada. Desværre havde det regnet så meget, at vores show måtte aflyses.

Jeg fik dog minglet lidt i presselogen med bl.a. Flemming Toft og jeg afværgede desuden en større "katastrofe", da stadionspeakeren bad mig tjekke, at det var den rigtige danske nationalmelodi han havde fundet. Og ja, han spillede "Kong Christian" for mig, så jeg fik pludselig travlt med at downloade "Der Er Et Yndigt Land" og give ham den i stedet... og så vandt Danmark selvfølgelig kampen med 4-0!

Hvor der blot var mødt omkring 1.500 tilskuere op til Danmark-Canada, så var det under lidt andre forhold at vi så Danmarks kamp mod Mexico på University of Phoenix Stadium: Vores gruppe på i alt 50 danskere havde mere end svært ved at overdøve de mere end 45.000 vilde og råbende mexicanere bosat i USA, der havde indløst billet til kampen. Den endte i øvrigt 1-1 og så var alle vist glade...

"Totalt militær"

Som afslutning på vores USA-ophold boede vi i fire dage på militærbasen Fort Huachuca nær Mexicos grænse. Vi havde nogle virkelig fede dage og nogle utrolig gæstfri og flinke værter. Læs nyheden om vores dage i militæret på Verdensholdets hjemmeside.

Next up: Mexico

Vi er efter nogle lange rejsedage vel ankommet til Mexico, som (ikke overraskende) også byder på stribevis af fede oplevelser. Jeg skal gøre hvad jeg kan for at få opdateret bloggen noget oftere den kommende tid :o)

De bedste hilsner fra Puebla i Mexico,

Bjarke

30 års fødselsdag i Taiwan – med verdens dejligste kæreste

Jeg har haft nogle vidunderlige og afstressende juledage i Taiwan sammen med verdens dejligste Katrine, der har været på besøg. Vi har både nået at holde lidt ferie, 30 års fødselsdag samt en skør og anderledes nytårsaften.

Jeg må jo godt nok indrømme, at det trods de mange uforglemmelige oplevelser har været vanvittigt hårdt at undvære min dejlige kæreste i hele 3 måneder. Så det var virkelig et glædeligt gensyn, da Katrine landede i Taipei den 25. december.

Katrine på besøg

Vi har haft en skøn uge sammen med masser af fede oplevelser. Der var nærmest ikke skyggen af jetlag, så Katrine var straks med på at komme ud og opleve Taiwan. Vi har smagt masser af lokal mad, shoppet det vi nu engang havde temperament til (og det er heldigvis ikke ret meget) og vi har været oppe og vandre i bjergene nord for Taipei, hvor vi boede på spa-hotel og i den grad nød at komme lidt væk fra storbyens larm og trafik.

30 års fødselsdag fejret med manér

Man kan godt nok ikke se det på mig, men jeg rundede jo rent faktisk de 30 år den 30. december. Det fejrede vi bl.a. med en omgang ”wellness” i form af et besøg i et fantastisk lækkert badeland med spa, dampbad og alt mulig andet vand-halløj. Virkelig lækkert.

Vi var ude og spise middagsmad sammen med resten af Verdensholdet, hvor der også lige pludselig blev serveret den største og flotteste fødselsdagskage, jeg nogensinde har set – endda med billede af mig nede i glasuren (hvordan man kan lave det, er mig fortsat en gåde). Aftenen blev så rundet af med et par hyggeøl hjemme på hotellet sammen med resten af lederteamet – lige som det skulle være.

Og så må jeg jo sørge for at holde en ”rigtig” rund fødselsdag for familie og venner, når jeg engang er vendt hjem til Danmark igen.

Nytårsaften – nu med dragetatovering!

Nytårsaften blev fejret i Taipei sammen med resten af holdet. Vores lokale værter havde inviteret os til nytår et meget fint sted med udsigt til det gigantiske højhus kaldet ”101”, der er centrum for alle nytårsløjerne og fyrværkeriet i Taiwan.

Nytårsmiddagen var (desværre) en forfærdeligt kedelig og ikke særlig velsmagende omgang, men selskabet var fantastisk, og så gjorde det med maden ikke så meget. Vores værter arrangerede både dans og karaoke, og havde endda hyret en sminkør, så man kunne få lagt en smart nytårs-makeup eller andet gøgl. Nogle af drengene valgte at få malet overskæg – jeg valgte naturligvis at få malet en sej drage i venstre side af ansigtet…

Da klokken nærmede sig 12, blev vi budt op på balkonen, hvor vi poppede champagne, ønskede godt nytår og nød det flotte fyrværkeri. Og inden turen et par timer senere gik hjem til hotellet, måtte Katrine og jeg (og vores alt for sultne maver) så strække våben og overgive os til det eneste spisested, der havde åbent på denne tid: McDonalds. Godt var det bestemt ikke, men vi blev da mætte for en stund J

Farvel til Katrine – goddag til USA

Sent om aftenen den 1. januar fulgte jeg så min dejlige kæreste i lufthavnen, så hun kunne komme hjem til Danmark igen, hvor eksamen venter. Verdensholdet og jeg er fortsat i Taiwan nogle dage endnu, inden vi den 7. januar flyver til San Francisco, hvor vores 30 dage lange ophold i USA starter. Skal nok blive vildt spændende – vi skal bl.a. en tur til Las Vegas…