Det er dog også noget anderledes end hvad man er vant til hjemme i Danmark - og andre steder i verden for den sags skyld. Tag nu fx bare min frokostoplevelse i dag, lørdag:
Gymnasterne havde blot træning i dag, så jeg blev hjemme i min værtsfamilies hus i Puebla og arbejdede foran datamaten. Jeg bor hos Marox og Karina, der har to drenge, Maroxin og Karim på 8 og 6 år. Min værtsfar Marox - der som den eneste i familien taler lidt engelsk - fortalte at de ville komme hjem og samle mig op ved 14-tiden, så vi kunne køre ud og spise lidt frokost sammen.
Han dukkede så op kl. 15.30 og skulle lige ordne lidt praktisk, så vi kom af sted omkring kl. 16. Fremme på en utrolig populær lokal restaurant en halv time senere, hvor vi ventede 20 minutter på at få et bord, alt imens min mave rumlede. Vi var tydeligvis ikke de eneste, der valgte at spise frokost så sent.
 |
| Til højre: Marox og Karina, mine forældre for en uge (ja, vi er jo næsten jævnaldrende, men...) |
Fandt så ud af, at vi skulle mødes med nogle venner til frokost, så vi var lige pludselig 6 voksne og 7 børn ved et langbord. Hyggeligt!
Marox bestilte til os - det samme som stort set alle andre gæster fik: Et par kilo kødstrimler, hvortil man så får serveret en masse små tortilla-pandekager, løg, koriander, limefrugt og rygende stærk salsa. Så smækker man selv de ønskede ingredienser ind i pandekagen og så har man "tacos". Noget anderledes - og noget bedre - end de "mexicanske" retter man kan købe i et dansk supermarked.
Hertil fik jeg selvfølgelig en lækker mexicansk øl sammen med Marox' ven Carlos, som vi skal til morgenmad hos i morgen kl. 11 :o)
Og så sad vi ellers bare dér og hyggesludrede på spansk (dvs. jeg smilede og prøvede at følge med, og fik lidt oversættelse indimellem), med ungerne i den ene ende af bordet og de voksne i den anden.
Nu er jeg så netop kommet hjem igen og er propmæt ovenpå en virkelig spændende mexicansk frokost, som vi først var hjemme fra kl. 19.45 om aftenen. Jeg ved ikke rigtig om vi også skal have aftensmad på et tidspunkt, men her kl. 20.30 kan jeg fortsat ikke klemme en bid ned - og jeg vil også gerne snart i seng :o)
