onsdag den 20. marts 2013

Kedelige Colombia – og dog…


Vores to uger i Colombia blev tilbragt på et gråt hotel i hovedstaden Bogotá, der udmærkede sig ved at være virkelig uinteressant, faldefærdig og forurenet. En enkelt dag tilbragte vi på sightseeing i en kaffeplantage i Andesbjergene – skønt!

Ud fra et arbejdsmæssigt synspunkt passede det mig egentlig udmærket, at vi skulle bo samme sted i de to uger, vi tilbragte i Colombia; jeg havde masser af artikler og andet PR-materiale, der skulle færdiggøres.
Men som turist i Colombia var det godt nok en tam omgang. Vi boede på et ikke særlig inspirerende hotel og fik serveret noget ikke særlig inspirerende mad. Af sikkerhedshensyn måtte vi ikke gå udenfor i aftentimerne og i dagtimerne skulle vi altid gå flere sammen, hvis vi skulle ud.

En blandet fornøjelse

Det var en smule frustrerende at opholde sig i en by i 2.500 meters højde, med smukke bjerge til alle sider, hvor man ikke kunne foretage sig noget som helst ”friluftsagtigt”.
Det blev derfor til en hel del timer i sofaen i receptionen, hvor internetforbindelsen heldigvis var nogenlunde, så jeg kunne kommunikere hjem til Danmark.
Gymnasterne optrådte og lavede workshops forskellige steder i byen – med blandet succes. Nogle steder var virkelig pragtfulde, meldte de – og andre steder kunne tolken ikke forstå engelsk og de uvorne unger kastede ting efter gymnasterne. Der sætter vi godt nok grænsen…

Kaffeplantage i Andesbjergene

En enkelt dag var afsat til sightseeing ude på landet – og den tog jeg klogeligt med på. Vi kom på den smukkeste tur til et blomstergartneri og til en kaffeplantage, der lå ude midt i Andesbjergene. Her gik vi på opdagelse i regnskoven og fandt vej op til et smukt (og iskoldt) vandfald, som vi hoppede på hovedet i – skønt!

Der blev grillet hos nogle af vores værters bekendte, der boede ude midt i det hele – i de smukkeste, landlige omgivelser, man kan forestille sig. Det var virkelig fascinerende – især når man kom lige fra det betonprægede Bogotá. Og herligt at få lov at konstatere, at Colombia tydeligvis har så meget mere at byde på, end det vi oplevede i hovedstaden.