Det er ikke en udpræget fornøjelse at rejse sig fra sengen om morgenen. Min ånde er tydelig. Mine tæer er frosne. Min næse ligeså. Men det generer mig sådan set ikke det fjerneste. For livet er så smukt som noget kan være, og jeg nyder at være til, på trods af de kolde nætter. De kan på ingen måde finde ud af at isolere deres huse her i New Zealand, men til gengæld kan de så meget andet – og så kan man godt leve med de frosne tæer. De akklimatiserer sig vel også på et tidspunkt…
42 St. David Street
Jeg er endelig flyttet ind i det hus, hvor jeg skal bo det næste halve år. 42 St. David Street, klods op og ned ad universitetet. Når jeg skal til velkomstforelæsning i morgen, kan jeg gøre turen på 30-40 sekunder – alt afhængig af om lyskurven er rød eller grøn, når jeg når frem til den.
Med undtagelse af den ekstreme kulde indendørs, er boligforholdene nærmest optimale. Jeg har de sødeste ”flatmates” (samboer), et glimrende køkken og en hyggelig stue, der nærmest indbyder til at man sætter sig ned og nyder et glas af den lokale rødvin (der er til at betale, og smager fantastisk).
42 St. David Street
Jeg er endelig flyttet ind i det hus, hvor jeg skal bo det næste halve år. 42 St. David Street, klods op og ned ad universitetet. Når jeg skal til velkomstforelæsning i morgen, kan jeg gøre turen på 30-40 sekunder – alt afhængig af om lyskurven er rød eller grøn, når jeg når frem til den.
Med undtagelse af den ekstreme kulde indendørs, er boligforholdene nærmest optimale. Jeg har de sødeste ”flatmates” (samboer), et glimrende køkken og en hyggelig stue, der nærmest indbyder til at man sætter sig ned og nyder et glas af den lokale rødvin (der er til at betale, og smager fantastisk).
Min nyerhvervede bil, Bunky, kører upåklageligt, selvom det godt nok er svært at vænne sig til at skulle køre i modsatte side af vejen. Men det er fedt - og nemt - at køre med automatgear.
Bjarke & Bjarke
Boligforholdene er altså i orden, og det er vennekredsen i New Zealand sådan set også, selvom der først er officiel velkomst på universitetet i morgen. Jeg må jo indrømme, at det da var meget hyggeligt med en masse piger på introkurset den første uge, men til sidst manglede jeg altså noget mandligt selskab. Det kom der så i den grad, da jeg flyttede ind i lørdags. En fyr fra nabohuset kom og bankede på vinduet, og efter at jeg pænt havde præsenteret mig på engelsk, smilede han og præsenterede sig så på dansk, som Bjarke fra Handelshøjskolen på Aarhus Universitet. Det var selvfølgelig en kæmpe fornøjelse at få lov til at tale dansk igen, efter 2 uger udelukkende på engelsk, men hans glade selskab var sådan set det allerbedste. Vi har nu kendt hinanden i 4 dage, og vi klikker bare SÅ godt. Vi elsker friluftsliv, god Single Malt Scotch Whisky og ”Casper & Mandrilaftalen”. Vi kan lide at lave mad, at fyre sjofle jokes af og at tage lækre billeder med smarte kameraer. Og vi nyder at være i New Zealand og møde en masse nye mennesker. Det har været en sand fornøjelse at møde Bjarke, som jeg virkelig har det fedt sammen med. Vi har dog allerede problemer med at overbevise de øvrige udvekslingsstuderende om, at Bjarke faktisk er et ret sjældent navn i Danmark…
Optimale studieforhold
For at det ikke skal være løgn, så er de fysiske studieforhold også bare helt i top. Universitetets bibliotek er varmt, moderne og med alle de faciliteter man måtte ønske sig. Personalet her er fantastisk venligt, og hjælper gerne med alskens startproblemer man måtte have som ny studerende. Og når jeg nu er så heldig at have biblioteket liggende nærmest i baghaven, regner jeg stærkt med at jeg kommer til at spendere en hel del tid her. Ja, i skrivende stund sidder jeg faktisk på en af bibliotekets lækre læsepladser…
Civiliseret hverdag igen
Efter at have levet i en rygsæk i flere uger, er jeg altså nu ved at være rimelig civiliseret igen. Jeg har hus, bil og telefon, samt et hævekort til den lokale bank, så jeg ikke behøver at betale de dér farlige gebyrer for at hæve på mit Visa-kort.
Jeg bor i en by med masser af muligheder for både kultur- og naturoplevelser. Således har jeg fx allerede været på rundvisning på det lokale bryggeri og ude at opleve den smukke natur i området – se bare billedalbummet. Og så har jeg været på besøg hos den lokale, danske bager sammen med Bjarke. Her kan man - som det eneste sted i New Zealand - få rundstykker og rugbrød.
Studiestart i morgen
Alt i alt er der altså lagt op til et helt forrygende ophold her i Dunedin – den by i verden, der geografisk ligger længst væk fra lille Danmark. Men på trods af den astronomiske afstand til de trygge rammer derhjemme, er livet altså noget så smukt – frosne tæer eller ej. Studiet starter i morgen, og jeg kan næsten ikke vente med at få endnu flere oplevelser ind under min forfrosne hud.
Bjarke & Bjarke
Boligforholdene er altså i orden, og det er vennekredsen i New Zealand sådan set også, selvom der først er officiel velkomst på universitetet i morgen. Jeg må jo indrømme, at det da var meget hyggeligt med en masse piger på introkurset den første uge, men til sidst manglede jeg altså noget mandligt selskab. Det kom der så i den grad, da jeg flyttede ind i lørdags. En fyr fra nabohuset kom og bankede på vinduet, og efter at jeg pænt havde præsenteret mig på engelsk, smilede han og præsenterede sig så på dansk, som Bjarke fra Handelshøjskolen på Aarhus Universitet. Det var selvfølgelig en kæmpe fornøjelse at få lov til at tale dansk igen, efter 2 uger udelukkende på engelsk, men hans glade selskab var sådan set det allerbedste. Vi har nu kendt hinanden i 4 dage, og vi klikker bare SÅ godt. Vi elsker friluftsliv, god Single Malt Scotch Whisky og ”Casper & Mandrilaftalen”. Vi kan lide at lave mad, at fyre sjofle jokes af og at tage lækre billeder med smarte kameraer. Og vi nyder at være i New Zealand og møde en masse nye mennesker. Det har været en sand fornøjelse at møde Bjarke, som jeg virkelig har det fedt sammen med. Vi har dog allerede problemer med at overbevise de øvrige udvekslingsstuderende om, at Bjarke faktisk er et ret sjældent navn i Danmark…
Optimale studieforhold
For at det ikke skal være løgn, så er de fysiske studieforhold også bare helt i top. Universitetets bibliotek er varmt, moderne og med alle de faciliteter man måtte ønske sig. Personalet her er fantastisk venligt, og hjælper gerne med alskens startproblemer man måtte have som ny studerende. Og når jeg nu er så heldig at have biblioteket liggende nærmest i baghaven, regner jeg stærkt med at jeg kommer til at spendere en hel del tid her. Ja, i skrivende stund sidder jeg faktisk på en af bibliotekets lækre læsepladser…
Civiliseret hverdag igen
Efter at have levet i en rygsæk i flere uger, er jeg altså nu ved at være rimelig civiliseret igen. Jeg har hus, bil og telefon, samt et hævekort til den lokale bank, så jeg ikke behøver at betale de dér farlige gebyrer for at hæve på mit Visa-kort.
Jeg bor i en by med masser af muligheder for både kultur- og naturoplevelser. Således har jeg fx allerede været på rundvisning på det lokale bryggeri og ude at opleve den smukke natur i området – se bare billedalbummet. Og så har jeg været på besøg hos den lokale, danske bager sammen med Bjarke. Her kan man - som det eneste sted i New Zealand - få rundstykker og rugbrød.
Studiestart i morgen
Alt i alt er der altså lagt op til et helt forrygende ophold her i Dunedin – den by i verden, der geografisk ligger længst væk fra lille Danmark. Men på trods af den astronomiske afstand til de trygge rammer derhjemme, er livet altså noget så smukt – frosne tæer eller ej. Studiet starter i morgen, og jeg kan næsten ikke vente med at få endnu flere oplevelser ind under min forfrosne hud.
Massevis af lykkelige, varme hilsner fra det kolde New Zealand,
Bjarke
