søndag den 28. marts 2010

Alene hjemme!

Af en eller anden årsag, så er alle mine flatmates (samboer) taget af sted på ferie forskellige steder i Kina i denne uge, så jeg har hele den 230 kvadratmeter store lejlighed helt for mig selv! Så jeg nyder bare at have masser af plads og at man med ro i sindet kan tisse for åben dør eller rende nøgen rundt, hvis man lige føler for det... skønt!

Af andre interessante begivenheder kan jeg nævne, at det kører fantastisk med håndbolden - tyske Marcus var henrykt over, at jeg gad at stå for træningen, eftersom han selv langt hellere ville spille. Så nu får jeg lov til at gøre mig som håndboldtræner igen, på en blanding af engelsk, fransk og kinesisk, så alle forstår hvad der skal foregå... noget af en udfordring. Skal nok skrive lidt mere om det en anden dag.

Jeg har i øvrigt smidt to nye billedalbums op - bl.a. fra vores fantastiske weekend ude i en lille landsby!