Efter 10 gode dage i Uganda, krydsede vi den 20. oktober
grænsen til Kenya, hvor vi har haft nye og anderledes oplevelser. Hvor Uganda
med al tydelighed fortsat er mærket af kolonitiden og Idi Amins regime i 1970’erne,
er Kenya en smule længere fremme i udviklingen – især i byerne. Det betyder dog
ikke, at de bøvler med færre problemer. Snarere tværtimod.
I Kenya fornemmer man et større skel mellem rig og fattig,
og helt konkret ser man fx også mange flere børn der bor på gaden, tigger og
sniffer lim – for når de er skæve, glemmer de at de er sultne – og lim er langt
billigere end mad. Under vores ophold besøgte vi også slumkvarteret Obunga – en
oplevelse, der virkelig gjorde indtryk både på gymnasterne og på mig. Jeg har
skrevet en artikel om besøget på Verdensholdets hjemmeside.
Tilbage på skolebænken
Én ting er jo at komme ud og afholde workshops (idrætstimer)
med de lokale børn – noget andet er at få lov at overvære en undervisningstime.
Og det fik vi heldigvis lov til et par gange, mens vi var i Kenya. Jeg har
skrevet en kort artikel om det ene besøg i en skoleklasse, hvor jeg var
sammen med 4 af vores gymnaster.
Men for mig er det rent faktisk det andet skolebesøg, der
var den helt store oplevelse. Vores trup på 33 personer blev delt i 7 grupper
og kørt ud til forskellige skoler, der alle lå voldsomt langt ude på landet –
så langt, at eleverne tydeligvis ikke lige møder hvide mennesker hver dag.
På ”min” skole blev vi sendt ud i hver vores klasse – og heldige
mig fik fornøjelsen af at komme ind til en yderst begejstret børnehaveklasse på
intet mindre end 50 elever. Og at dømme ud fra deres vilde begejstring, tror
jeg ikke på, at de nogensinde har været så tæt på en hvid person før.
Swahili-undervisning: Om husdyr og vilde dyr
Da jeg sad dér på bænken sammen med alle ungerne, ville jeg
virkelig ønske, at min kære mor (der som bekendt er børnehaveklasselærer) kunne
have oplevet det sammen med mig. Det var dybt fascinerende. Der var swahili-undervisning
på skemaet og vi skulle lære noget om dyr; henholdsvis husdyr og vilde dyr. Vi
snakkede om, at husdyr som høns, køer og grise var vigtige, fordi vi så kunne
få æg, mælk og kød. Og de vilde dyr som fx giraffer, næsehorn og løver var
vigtige, fordi de tiltrak ”wazungu’er” (læreren pegede på mig) og wazungu’er
har som bekendt en masse penge med, som de betaler for at få lov at se de vilde
dyr. Og penge er gode at have, for så kan man bygge huse og veje og mange andre
ting.
Klasselokale med god ventilation
Eleverne var fantastisk aktive og helt vilde for at svare,
når læreren stillede spørgsmål. Indimellem brød hun så ud i sang, og alle
eleverne skrålede med. Der var kun en enkelt lærebog til rådighed, så når
læreren stillede spørgsmål til billederne i bogen, måtte hun gå en runde og
vise bogen til alle 50 elever. Alt imens vi sad dér i et klasselokale, der var
bygget af grene, mudder og ler – uden nogen dør, og med et hul i den ene væg på
ca. 1 x 2 meter…
Det fantastiske var, at alle var glade, lod til at få en hel
del ud af undervisningen (også undertegnede, der hurtigt fik genopfrisket mine
swahili-kundskaber) og tydeligvis også havde fået en kæmpe oplevelse ud af
dagen, fordi der kom en bleg dansker og deltog i undervisningen. Fedt. Og
uforglemmeligt.
Der er selvfølgelig en god stribe billeder fra Kenya i billedalbummet!
