Indrømmet; det er godt nok længe siden, at jeg har skrevet
et blog-indlæg fra vores verdensturné.
Der er selvfølgelig flere forskellige årsager (dårlige
undskyldninger): Det har været yderst sparsomt med både strøm og internet i
Uganda og Kenya – og når jeg endelig har haft det til rådighed, har jeg måttet
prioritere bruge min tid på at arbejde. Derudover er det selvfølgelig også værd
at notere, at vores program har været så pakket med fantastiske oplevelser, at
der knap nok har været tid til at fordøje de mange indtryk man har fået
undervejs.
Afrika: Fascinerende og frustrerende
Nu er det jo 8 år siden jeg sidst har været i Afrika, men
besynderligt nok, så ”ligner det sig selv” – og det er nøjagtig lige så
fascinerende og frustrerende at være her. Fascinerende at bo ude på landet,
møde en masse glade, gæstfri mennesker og føle sig som en verdensstjerne fordi
man er hvid. Frustrerende at der aldrig er noget der virker, at aftalerne
aldrig holder og at der aldrig lader til at ske nogen form for fremskridt.
Idrætstime med 1.800 elever
I Uganda har vi haft et væld af uforglemmelige oplevelser.
Blandt dem der står stærkest i hukommelsen, er uden tvivl vores besøg på
Kabango Primary School, hvor planen var at vi skulle lave en workshop
(idrætstime) med sport, leg, dans og spring for omkring 300 elever – noget af
en mundfuld, ville man nok sige. Da vi så ankom til skolen, kunne vi
konstatere, at forstanderen havde besluttet, at samtlige skolens 1.800 elever
skulle deltage i workshoppen. Det var fuldstændig vildt og uoverskueligt, men
det gik efter omstændighederne virkelig godt. Læs evt. den nyhed jeg har
skrevet på Verdensholdets hjemmeside.
Luksuriøse faciliteter på børnehjemmet
En anden positiv oplevelse var vores besøg på børnehjemmet ”Kids
of Africa”, hvor der bor 93 forældreløse børn. Børnehjemmet er startet af en
schweizisk rigmand, drives af et dansk par, er utrolig velorganiseret og har
nogle (efter afrikanske forhold) virkelig luksuriøse faciliteter.
Man estimerer, at der i Uganda er omkring 1 mio. forældreløse
børn, og man ville selvfølgelig ønske, at de alle kunne få en ligeså god og
tryg opvækst som børnene på ”Kids of Africa”, i stedet for de trøstesløse
forhold man ser andre steder. Men det var opløftende at se, at der også er
nogle virkelige succeshistorier at fortælle fra et ellers problemfyldt samfund.
Gymnastik-show for over 3.000 tilskuere – på en græsmark
Et af hovedformålene med vores besøg har selvfølgelig været
at lave gymnastik-shows i de byer, vi har besøgt. Således har vi optrådt på de
lokale stadions i byerne Masindi og Apac – og begge steder havde vi langt over
3.000 tilskuere. Nu skriver jeg godt nok ”stadions” (det kalder de det selv) –
men i praksis er der altså blot tale om en græsmark, hvor man har sat en enkelt
pavillon og nogle plasticstole op til de vigtigste gæster…
Til showet i Apac fik jeg den skøre idé, at jeg gerne ville
tage et luftfoto af holdets opvisning fra en tv-mast, der stod tæt på stadion –
og den fik jeg af uransagelige årsager lov til at klatre op i (uden nogen form
for sikkerhedsforanstaltninger). Jeg fik skudt et par fede billeder deroppefra –
du finder dem i billedalbummet.
Safari og river-rafting på Nilen
Udover vores mange workshops og shows havde vi heldigvis
også tid til at lege turister i et par dage. Vi havde enkelt dag på safari, og
fra vores tour-bus fik vi set masser af giraffer, bøfler, zebraer, elefanter og
gazeller. Og efterfølgende kom vi så på flod-safari på Nilen, hvor vi kunne
sidde på soldækket med en kold øl i hånden og nyde synet af flodheste,
krokodiller og massevis af andre seje dyr… ikke nogen dårlig måde at tilbringe
sin dag på.
Dagen efter var så en hel del mere ”energi på drengen”, da
vi skulle på en hel dags river-rafting længere oppe ad Nilen. Og ja, mor –
inden man starter, skriver man under på, at det ikke er deres ansvar, hvis man kommer
til skade eller dør. Og nej, der skete ikke noget (andet end at jeg nok har
slugt flere liter vand) – og efter i alt 8 vilde og voldsomme vandfald kom vi
sikkert i land igen og skyllede sejren ned med et par kolde øl. Uforglemmelig
oplevelse – og noget af et adrenalin-kick (altså, ikke det med øllene, men…)
Der er selvfølgelig massevis af billeder fra Uganda i
billedalbummet!
