onsdag den 23. juli 2008

Bjarke som engelskunderviser!

Det skal jo ikke være nogen hemmelighed, at jeg klart foretrækker de mere praktiske fag frem for de tunge, teoretisk fag, hvor den vildeste, praktiske aktivitet er turen på toilettet i pausen. Således er mit fag i lingvistik (sprogvidenskab) næsten udelukkende praktisk, og går ud på at udvikle de studerendes kundskaber som undervisere - primært undervisning i engelsk sprog. Hver uge observerer vi forskellige klasser på universitetets sprogcenter og analyserer på forskellige aspekter af undervisningssituationen. Sideløbende skal alle studerende én gang i løbet af semesteret til en form for eksamen, hvor man får lov til at undervise en gruppe japanske ingeniørstuderende i engelsk sprog, i en enkelt lektion à 45 minutters varighed. Resten af holdet sidder bagerst i klassen og observerer sammen med vores egne undervisere, mens to kamerafolk sørger for at optage hele seancen på video. Underviseren har ligeledes mikrofon på, så alting kommer med... ja, fint skal det være!

Skæbnen ville, at Bjarke i onsdags skulle i ilden som den første på holdet! Uretfærdigt? Nah, jeg synes nu det var lækkert at få lov at starte, for så var der "no expectations" (ingen forventninger), som min professor Moyra formulerede det. Der var frit valg på alle hylder med hensyn til emnevalg, så jeg besluttede mig for det meget nærliggende tema "Danmark". Og det gik over al forventning! Vi lavede lytte- og skriveøvelser med forskellige fakta om Danmark, en leg der hedder "I am going to Denmark", og kom til slut også rundt om spændende fakta om de studerendes hjemland, Japan. Som en af de studerende proklamerede: "Japan is famous for very small people and big, fat men" (med henvisning til sumobrydere, forstås). Alle så ud til at nyde lektionen - også mine egne medstuderende og undervisere. Jeg kan ligeledes læse ud af mine medstuderendes evalueringer af min undervisning, at de var meget imponerede og så mig som et fantastisk forbillede for deres egen undervisning. Og da jeg i dag var forbi professor Moyras kontor, udtrykte hun også sin store begejstring over min "fantastiske" præstation, så jeg nærmest blev helt forlegen... (og nej, det ligner ellers ikke mig... snarere tværtimod?). Så jeg kan vist være rigtig godt tilfreds med min "eksamen" i engelskundervisning.
Håber at få lov til at undervise igen ved en anden lejlighed, under mindre formelle forhold...