Til gallafest i ødemarken!

På University of Otago er der et gevaldigt udbud af klubber, foreninger og kurser, som man kan benytte sig af, når man ikke lige sidder begravet i bøgerne. Alt lige fra kurser i keramik, smykker og reparation af biler, til undervisning i meditation, tegnsprog og breakdance. Der findes også en friluftsklub (Otago University Tramping Club), og den har jeg selvfølgelig meldt mig ind i! "Tramping" er kiwiernes betegnelse for stort set alt, hvad der har med klatring, vandring og alskens alternative udendørsaktiviteter at gøre. I den forløbne weekend arrangerede klubben det store og traditionsrige "Bushball", som har fundet sted de seneste 40 år. I al sin enkelthed går det ud på, at en gruppe på 70 friske studerende tager af sted mod ødemarken i nogle campervans, for at spendere en weekend på en storslået vandretur, der kulminerer i et stort bal i en stor bjerghytte (uden elektricitet) lørdag aften, hvor det forventes at alle er iklædt passende gallatøj.
Fredag aften kørte vi således af sted mod Mount Aspiring National Park, der ligger ca. 350 kilometers kørsel i vestlig retning. På vejen stoppede vi ved diverse afsides beliggende beværtninger, for at få fyldt væskedepoterne op - chaufførerne drak selvfølgelig sodavand. Omkring midnat ankom vi til indgangen til nationalparken, hvor vi gjorde holdt for natten. Telte blev sat op i bælgmørke og frostgrader, og så var det ellers bare om at komme hurtigst muligt ned i soveposen. Næste morgen blev der arrangeret god morgenmad og varm kakao (uhm!), teltene blev pakket sammen, og så gik vandreturen ellers ud i et fantastisk, enestående landskab, som på ingen måde kan indfanges med selv det dyreste og mest fancy kamera. Det skal simpelthen opleves. Jeg har dog prøvet så godt jeg kunne i billedalbummet. På vejen var der heldigvis masser af tid til både at nyde den fabelagtige natur og til at holde nogle velfortjente pauser med hyggelige lege og forfriskninger. Ved 16-tiden ankom vi til hytten, hvor alle deltog i forberedelserne af den store fest med 3-retters menu og det hele. Der var ikke mulighed for at komme i bad, men vi lugtede vel alle sammen nogenlunde lige meget? Der var selvfølgelig fest til langt ud på natten, og undertegnede smed da også både jakke og sko, for at få en større bevægelsesfrihed på det tætpakkede dansegulv.
Søndag morgen var der lækker morgenmad med æg, bacon og... ja, de er altså lidt alternative hernede... de spiser sgu "Baked Beans" til morgenmad... varme som kolde - det gør ingen forskel. De er skøre, de kiwier...

Som resten af gruppen på turen, vil jeg dog aldrig kunne mindes alle de fantastiske og glædelige stunder, uden også at mindes en dybt tragisk hændelse, der skete samtidig med at vi var til fest i ødemarken: En gruppe på fire studerende fra selvsamme klub var på egen hånd ude at vandre i nogle nærliggende bjerge lørdag aften. En af drengene trådte forkert i et vanskeligt terræn, og faldt 100 meter ned ad skrænten. Han døde på stedet. Alle i klubben er dybt mærkede af denne tragiske episode, og vil være det i mange år fremover. Vores tanker går til Leon, og til og hans familie og venner.