mandag den 14. juli 2008

Kandidatuddannelse med højskolekultur...

Så er den første uges forelæsninger ved at være overstået her på University of Otago, og det tegner til at blive et rigtig spændende, men også lidt alternativt semester.
Alle de fag jeg tager her i New Zealand, fungerer som valgfag på min kandidatuddannelse derhjemme, så jeg kan i princippet vælge lige de fag jeg vil. Problemet er bare, at de ikke udbyder ret mange fag på kandidatniveau hernede, som jeg kan tage uden at have en specifik akademisk baggrund. Men jeg er da trods alt nået frem til en spændende sammensætning.

Bjarke som engelskunderviser
Største fag er "Linguistics - Classroom Practice", hvor jeg om et par uger får lov til at undervise en gruppe japanske studerende i engelsk sprog. Lektionen skal vare 40 minutter, og tæller som en del af min samlede eksamen i faget. Resten af forløbet består i at observere andre undervisere, og evaluere dem med forskellige lingvistiske mål for øje. Som i så mange andre fag hernede, er der ikke nogen decideret eksamen til slut - den samlede karakter gives på baggrund forskellige præstationer og aktiviteter i løbet af semesteret.

Markedsføring med moderne hippie'er?
Udover lingvistikken, kommer jeg til at beskæftige mig med "Marketing". Jeg skal have to fag, der hedder "Branding" og "Advertising and Society". Lyder meget fancy og handelshøjskoleagtigt på overfladen, ikke? I virkeligheden er det ret højskoleagtige fag, hvor jeg hvert øjeblik forventer at de to kloge professorer, Ben og John, tager deres guitarer frem og beder klassen om at sætte sig i en rundkreds på gulvet... så afslappet er det:
  • Der er som sagt ikke nogen rigtig eksamen - i stedet baserer de vores karakterer på hvad vi laver i løbet af semesteret, og hvad vi alle sammen synes om hinandens præstationer.
  • Der er ikke noget fastlagt pensum - vi skal læse hvad vi selv synes er relevant for os.
  • I det ene fag har professoren forklaret, at der på intet tidspunkt vil blive anvendt Powerpoint-præsentationer, da et sådant elektronisk artefakt fjerner fokus fra det fortalte - fra følelserne...
  • Efter hver forelæsning skal vi føre dagbog over hvad vi har fået ud af forelæsningen og hvad vi selv har bidraget med. Dagbogen tæller 20% af den samlede karakter.
  • Halvdelen af den endelige karakter i "Advertising and Society" gives på baggrund af en oplevelse, som den enkelte studerende skal arrangere for resten af holdet - en oplevelse, der bevæger folk, og frembringer stærke emotionelle reaktioner, hvad end det er gråd, gys eller glæde.

Ja, så flippede er de på University of Otago, "School of Business", hvor alle mine forelæsninger foregår. Jeg kan næsten ikke vente med at komme igang...