Efter 10 dages succesfuld rundrejse med Mochan og resten af gruppen, gik turen til tilbage til Tokyo, hvor jeg skulle tilbringe et par dage inden min videre færd rundt i Japan. Udstyret med et stort papskilt ved motorvejen tog det mig et kvarters tid at finde et lift de 300 kilometer til hovedstaden og sparede dermed en plovmand for en togbillet.
”How is our friend?”
Via CouchSurfing fandt jeg Trevor, der er bosat i Tokyo og tilbød mig at bo hos ham i tre dage. Han viste sig at være en utrolig smilende og glad fyr, der udviste stor gæstfrihed. Men jeg må godt nok indrømme, at det var en meget speciel oplevelse at bo hos ham og høre hans holdninger til tingenes tilstand. Jeg bringer her et lille portræt af min engelske vært, som jeg uden tvivl sent vil glemme.
Umiddelbart studsede jeg over, at Trevor:
- omtaler sig selv i flertal og tiltaler mig i 3. person (”how is our friend this morning?”)
- gemmer de tomme mælkekartoner (bananskralder smides i en tom mælkekarton i køleskabet i stedet for i skraldespanden, fordi de lugter slemt)
- folder wc-papiret op, hver gang han har været på toilettet (så kan man se, at det ubrugt…?)
- er medlem af ”Royal Society of St. George” (er åbenbart i slægt med det engelske kongehus på en eller anden made, og har selv forklaret, at Royal Society of St. George er så eksklusivt, at han fik sit nuværende job, udelukkende fordi han var en del af det – medlemskab er betinget af slægtsforhold)
- nærmest var ved at gå i panik, da jeg havde trukket de sorte gardiner for (for ”vi rører altså ikke de sorte gardiner”)
- har gået i skoleuniform eller jakkesæt hver eneste dag, siden han var fire år
Trevor har bl.a. følgende holdninger:
- Der burde laves separate vogne i metroen til vesterlændinge – ”det skylder de os” (efter 2. Verdenskrig)
- Gud har skabt de hvide mennesker til at regere verden
- Hvis han ikke selv har fundet en kone inden for et par år, vil han gerne have sine forældre til at vælge én til ham
- Man bør ikke have sex før ægteskab
- Det er vigtigt at være så hvid som muligt, for så er man ren og god (han væmmedes en hel del ved at jeg havde fået noget farve af solen under min ferie)
- At være venstrehåndet er en form for sindssyge (både han og jeg er venstrehåndede, men han anså også sig selv for at være syg, fordi han ikke kunne finde ud af at bruge højre hånd)
- Og så omtaler han med væmmelse i stemmen sorte mennesker som ”negros”...
I sit hjem har Trevor:
- billeder af Englands Dronning Elizabeth i alle rum
- kristne proklamationer indrammet og hængende på væggen
- krystalglas og stearinlys med guldglimmer overalt
- tomme vinflasker udstillet på reolen
- alting på rad og række, i et ganske bestemt antal, især i køleskab og køkkenskabe
- glas opbevaret i fryseren (og anvender kun bestemte glas til bestemte drikkevarer)
- hundredvis af DVD’er på hylderne, der alle står med ryggen indad, så man ikke kan se hvilke film det er
- ekstremt rent overalt i lejligheden
- absurd mange bøtter the i skabet
Hvad skal man gøre?
Jeg havde et ganske ambivalent forhold til Trevor, da han som bekendt var en ekstremt venlig og gæstfri vært, der tog sig så godt af mig, som han overhovedet kunne. Han serverede lækker morgenmad, tog mig på sightseeing i byen og tog mig med ud at spise.
Samtidig var han en af de mest spøjse personer, jeg nogensinde har mødt og jeg var målløs over hans ganske radikale, religiøse holdninger, hans fuldstændig absurd indrettede hjem og hans komplette mangel på respekt for folk, der ikke var ”gode kristne” som han selv.
Helt bestemt en meget speciel oplevelse – som jeg faktisk ikke ville have været foruden. Det var virkelig spændende, men også en smule skræmmende, at stifte bekendtskab med denne fyr. Jeg har – på baggrund af den ”Evangelization Proclamation”, der hang i hans hjem – fundet en beskrivelse på Wikipedia af hans særlige kristne tro, hvis du skulle spekulere over, hvad det er for en løjerlig religiøs retning han tilhører.
