Når man er vant til at spise mad fra Beijings gadekøkkener med yderst tvivlsomme hygiejneforhold, er det noget af en omvæltning pludselig at befinde sig i Japan, hvor der er helt andre boller på suppen…
Især Osaka er berømt for en lang række lækre specialiteter og når man er madglad som jeg, var der ingen tvivl om, at man skulle nå at smage så meget som muligt i løbet af den dag vi havde i byen. Vores gode ven og guide Mochan havde organiseret at vi kunne mødes med nogle lokale unge, som ville vise os rundt i byen og efter en tur til det imponerende Osaka Castle tog vi ned i midtbyen, for at smage et par lokale retter.
Blækspruttekugler, dybstegt ost og pandekager med et sejt navn
Første ret på menuen var fra et japansk gadekøkken, og lignede til en forveksling æbleskiver – de blev i hvert fald tilberedt på samme måde. Hovedingrediensen var dog frisk blæksprutte og så blev ”æbleskiverne” pyntet med noget hvidløgsdressing af en art. Det smagte fantastisk frisk – og så kunne man stadig se alle sugekopperne på blækspruttearmene.
Nede i hovedgaden hev vores lokale venner os med ind på et meget berømt spisested, hvor konceptet simpelthen er, at alting sættes på spyd, pakkes ind i en tynd dej og dybsteges; kød, grøntsager, ost og massevis af andre spændende madvarer. Man vidste aldrig rigtig hvad man fik, men det smagte ganske enkelt himmelsk – især osten. ”Kushiake” var virkelig et hit… mums!
Tredje og sidste specialitet som fortjener at blive fremhævet, er nogle særlige ”pandekager”, med det knap så mundrette navn ”okonomiyaki”. Et fantastisk lækkert mix af mel, vand, æg, kål, forårsløg, bacon og tempura steges på begge sider og toppes med noget barbecuesovs, mayonnaise og tang – og så er der serveret. Selvom maven ellers var ved at være godt fyldt op på det tidspunkt, smagte det simpelthen bare så godt, at man var nødt til at klemme en omgang okonomiyaki ned.
Purikura – avancerede pasfotos for japanske teenagere
Med maverne godt fyldte, tog vores lokale venner os med ind i et gigantisk spillecenter i 7 etager, med tusindvis af spillemaskiner og andre automater, (der gav en infernalsk larm!), hvor unge japanere sad række på række, fuldstændig opslugt af hvad der foregik på skærmen foran dem, mens de hamrede løs på tasterne.
Udover dette lydhelvede, var der også en afdeling med nogle specielle automater, der mest af alt lignede sådan nogle man får taget pasfotos i. Efter kyndig instruktion fra de lokale, hoppede vi 7 mand høj ind i fotoboksen, og så blev der taget en stribe billeder, der efterfølgende poppede op på en lille skærm, hvor man så kunne dekorere dem med hjerter, talebobler og alle mulige andre former for pynt. Og endelig printes billederne så ud som klistermærker, så alle har et kært minde med hjem...
