Når man kommer direkte fra Beijing, er forskellen faktisk virkelig slående. En ting er, at de kører i den forkerte side af vejen, men resten af bylivet er også markant anderledes end i Beijing, til trods for at begge er gigantiske, asiatiske hovedstæder med over 20 millioner indbyggere.
Ikke nok med at man rent faktisk kan drikke vandet fra hanen, så er der også pinligt rent i gaderne, folk kører pænt og hensynsfuldt i trafikken og butiksekspedienterne er ekstremt smilende og venlige, uanset hvor man bevæger sig hen i Tokyo. Her må man sige, at Beijing lader meget tilbage at ønske.
Op på de høje hæle
Tokyo er en summende metropol, hvor man overalt i byen er tilskuer til et sandt mylder af små japanere, der haster fra A til B. For herrernes vedkommende er det snarere reglen end undtagelsen at man har jakkesæt på og for damernes gør det samme sig gældende med en voldsom omgang make-up og stilfulde, højhælede sko, som det dog er de færreste der kan finde ud af at gå i – hvilket gerne giver sig udtryk i, at man er vidne til et par styrt om dagen.
Der er altid plads til én til…
I byens ekstremt veludbyggede netværk af metrolinier, skal man som ny i byen holde tungen lige i munden og hovedet koldt, for ikke at fare fuldstændig vild i byen. Danskere, der har formået at køre forkert med én af Københavns to metrolinier ville nok vægre sig mod at hoppe ombord på en af de i alt 80 af slagsen, der tilmed er noget længere og går på kryds og tværs gennem byen.
Men når det så er sagt, og man endelig er kommet ombord, har man fornøjelsen af at opleve oceaner af japanere i føromtalte påklædning, der står som sild i en tønde og passer sig selv uden at veksle et ord med nogen. Alle som én er de tavse som natten og holder sig til enten at sove (gerne opad sidemanden), lege med deres højteknologiske mobiltelefon eller læse manga-tegneserier.
Sightseeing i storbyen
Min første dag i Japan brugte jeg på at drøne rundt og se så meget af byen som muligt. Jeg lagde ud fra morgenstunden med at besøge Tsukiji – verdens største fiskemarked. I disse gigantiske lagerhaller på havnen forhandles alle tænkelige og utænkelige former for fisk og andet godt fra havet – i alle størrelser og prisklasser. Turister er (næsten) velkomne, men det er noget af en logistisk udfordring, når gaffeltrucks skal konkurrere med spejlreflekskameraer om den ganske sparsomme plads på markedet…
Efterfølgende smuttede jeg en tur i en meget smuk park lige ved siden af fiskemarkedet, der med sine kønne bonsaitræer og små thehuse gav et tiltrængt pusterum fra storbyens trafik. De omkringliggende skyskrabere og larmen fra bilerne på gaden var dog svære helt at ignorere, så da jeg pludselig stod ved en anlægsplads for de både, der sejler på havnerundfart opad floden gennem byen, sprang jeg på – uden at helt at vide, hvor jeg kom hen.
En rigtig hyggelig sejltur og 30 minutter senere stod jeg så i modsatte ende af det centrale Tokyo, hvorfra der heldigvis ikke var særlig langt til et imponerende, smukt tempel. Her lå så også Tokyos største turistgade, der i løbet af fem minutter fik mindet mig om, hvorfor det var, at jeg kun havde planlagt at bruge en enkelt dag i byen. Aldrig har jeg set magen til stresset gedemarked, fyldt med råbende asiater og overvægtige vesterlændinge, der gladelig spenderer alle deres penge på samuraisværd i plastic, geishaer som porcelænsfigurer og ristede blæksprutter på pind… lad mig komme væk...
Velkommen! Her kan du læse beretninger fra mine oplevelser med gymnasterne på DGI's Verdenshold, der turnerede verden rundt i 2012-2013. Desuden finder du beretninger fra specialerejsen til USA, fra mit arbejde på Danmarks ambassade i Beijing og backpacking i Japan i 2010, samt fra mit udvekslingsophold i New Zealand og min rundrejse i Australien i 2008. God fornøjelse.
